Det kom ikke uventet, da Édouard Philippe fredag morgen indgav sin afskedsbegæring. Rygter om en regeringsomdannelse har længe svirret. Ikke mindst efter at det grønne parti Europe Écologie Les Verts (EELV) vandt en jordskredssejr ved sidste weekends kommunalvalg.
Til gengæld havde de færreste regnet med, at også den nye premierminister skulle rekrutteres i de konservatives rækker. Ny mand i Matignon-palæet bliver Jean Castex, der er borgmester valgt for Les Républicains i byen Prades ved Pyrenæernes fod.
Castex er de seneste måneder blevet landskendt som »Monsieur Déconfinement«, »Hr. Genåbning«, efter at Édouard Philippe satte ham i spidsen for genåbningen af samfundet efter coronapandemiens første bølge. En opgave, som han åbenlyst har løst til præsident Emmanuel Macrons tilfredshed.
Der er imidlertid ingen fare for, at den nye premierminister skal overskygge sin chef. Édouard Philippe, derimod, har længe overgået Emmanuel Macron i meningsmålingerne, hvad angår popularitet. Det kan have ansporet præsidenten til at skille sig af med en potentielt farlig konkurrent ved præsidentvalget i 2022.
Samtidig er tre år lang tid på den vanskelige post som chef for regeringen, men underlagt en – i dette tilfælde – hyperaktiv præsident. Og Philippes klare sejr ved sidste weekends kommunalvalg i hjembyen Le Havre har givet ham en attraktiv retrætepost.
Rettidig grøn omhu
Men den vigtigste årsag til vagtskiftet i Matignon-palæet er givetvis Emmanuel Macrons behov for at sætte et nyt hold og udstikke en ny kurs for de sidste to år af sin embedsperiode. Og det var ventet, at præsidenten ville vælge en mere grøn profil som ny premierminister.
Kommunalvalget blev en jordskredssejr for det grønne parti Europe Écologie Les Verts (EELV), der erobrede borgmesterposten i flere af Frankrigs største byer – heriblandt Lyon, Marseille, Strasbourg og Bordeaux.
Som koalitionspartner for Paris’ socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, har EELV samtidig en vigtig platform i hovedstaden, som landspolitisk er Emmanuel Macrons absolutte højborg.
Og selv om ingen grøn præsidentkandidat med gennemslagskraft endnu har meldt sig ind i kampen om Élysée-palæet, har Emmanuel Macron tydeligvis valgt at handle med rettidig omhu i forsøg på at dække den flanke af.
Allerede dagen efter kommunalvalget 28. juni præsenterede han en række forslag til grøn omstilling udarbejdet af et såkaldt borgerkonvent, der blev nedsat som svar på krisen omkring De Gule Veste.
Forslagene skal indarbejdes i en ny strategi, som franskmændene får mulighed for at stemme om ved en eller flere folkeafstemninger. En strategi, som altså skal udarbejdes af en ny premierminister og et nyt ministerhold.
EELV afviser at deltage i den nye regering. Så Castex må gå andre steder hen, når han skal finde grønne profiler til en ny regering. At han er blevet valgt til opgaven, viser imidlertid også, at Emmanuel Macron ikke vil give afkald på sin ambition om at favne hele Frankrigs politiske midte.
Ifølge de seneste meningsmålinger bliver præsidentvalget i 2022 en gentagelse af duellen mellem Emmanuel Macron og Rassemblement Nationales Marine Le Pen.
Også udfaldet ventes at blive med det samme, men med en langt snævrere margin. Og uden grønne såvel som lyseblå stemmer ombord står Emmanuel Macrons selvsagt svagere.
Tiden vil vise, om en ny ideologisk balanceakt kan lade sig gøre i et Frankrig, hvor det politiske landskab er stadig mere komplekst.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
