Det var først på aftenen, da tre busser holdt ind på Plaza de la Feria i det centrale Las Palmas, Gran Canarias hovedby. Ud strømmede op mod 200 migranter, og så kørte busserne deres vej igen.
Ingen af migranterne vidste, hvad der foregik. Kun at de var sultne og tørstige, efter at de hverken havde fået vådt eller tørt siden om morgenen. Et behov, som behjertede lokale sørgede for at dække, mens også de spanske myndigheder forsøgte at finde ud af, hvad der var gang i.
Tre dage senere står det stadig uklart.
Det vil sige: Busserne havde borgmesteren i Mogán Kommune på den sydlige del af ferieøen lejet, efter at gruppen af migranter var blevet samlet op her, hvor de gik planløst rundt.
Og når de blev læsset af på Plaza de la Feria, var det et vink med en vognstang til centralregeringen, hvis delegation har til huse her.
Hvorfor de fik lov at forlade interneringsområdet på havnen i Arguineguin, hvor 2.000 migranter har hobet sig op gennem de seneste uger, står til gengæld hen i det uvisse.
Nogle politikilder antyder, at et mytteri var under opsejling, og at gruppen blev sluppet løs for at tage lidt af trykket. Andre, at der er tale om en »uspecificeret misforståelse«. Hvorom alting er, understreger episoden, at situationen på den populære ferieø er fuldstændig uholdbar.
2.000 nye migranter på én weekend
Migrationsruten fra lande som Marokko, Mauretanien og Senegal til De Kanariske Øer er den farligste vej ind i Europa. Men turen over Atlanterhavet i spinkle fiskefartøjer, der gennem årene har kostet titusindvis livet, er for mange i øjeblikket den eneste mulige.
Ved Gibraltarstrædet har Marokko, tilskyndet af modydelser fra Spanien og EU, bremset trafikken. Den centrale middelhavsrute fra Libyen og Tunesien til Italien er også blevet vanskeligere.
Til gengæld gør tørke og pandemiens økonomiske nedtur tilværelsen endnu mere umulig end normalt i mange vestafrikanske lande. Og den eneste vej væk går fra Dakar eller Casablanca via De Kanariske Øers springbræt til Europa.
Siden årsskiftet er op mod 17.000 migranter nået frem til øgruppen, og de seneste uger er tilstrømningen eskaleret. Alene i weekenden 7.-8. november ankom godt 2.000. Og lokale myndigheder i havnebyerne, hvor de bliver stuvet sammen, er desperate – både på egne og migranternes vegne.
»Hygiejne? WTF!«
»Det er en skammens lejr, som vi ikke kan være bekendt,« siger Mogáns borgmester, Onalia Bueno, om interneringsområdet på havnen i Arquineguin, der hører under hendes kommune, og som nu i adskillige uger har huset over 2.000 migranter.
»De sover blandt rotter, uden tæpper at dække sig med, og de kan kun vaske sig hver tredje-fjerde dag,« forklarer hun til den franske avis Le Monde.
Hassan, en marokkansk migrant, udtrykker det endnu kortere og mere præcist over for spanske El País.
»Hygiejne? WTF!« skriver han i en WhatsApp-besked – journalister har ikke adgang til interneringsområdet – og tilføjer, at maden begrænser sig til en lille tunsandwich midt på dagen, som migranterne nærmest må slås om.
Efter de seneste dages massive omtale i både spanske og internationale aviser har myndighederne da også fyret op under arbejdet med at skaffe mere værdige indkvarteringsforhold. Blandt andet er turistkomplekser, der står tomme på grund af pandemien, og militærinstallationer blevet taget i brug.
Regeringen – og EU – er bange for pull-effekt
Men hvorfor har tilstande, der minder om den desperate situation på den græske ø Lesbos, overhovedet fået lov at udvikle sig i de økonomisk skrøbelige kanariske øsamfund?
For det første er Spaniens system af tilbagesendingsaftaler med en række afrikanske lande så godt som brudt sammen på grund af coronapandemien.
Marokko har lukket helt ned. Mauretanien, der normalt også tager imod andre landes statsborgere, hvis de er sejlet ud fra dets kyster, siger kun ja til mindre grupper på 20-30 personer med ujævne mellemrum.
Samtidig vægrer den spanske regering sig ved at tage den ellers oplagte løsning i brug – nemlig at overføre migranterne til fastlandet, hvor der er bedre plads og ledig kapacitet på modtagecentrene.
Regeringen er ifølge El País' lederskribent bange for, at det skal opmuntre endnu flere til at tage af sted. Også fordi EU angiveligt presser på for at holde migranterne på De Kanariske Øer langt væk fra kontinentet.
Spørgsmålet er, om det bliver ved med at gå. Først på måneden dominerede fremmedfjendtlige og aggressive paroler under en protestdemonstration i Arguineguin. Det bliver næppe den sidste, hvis de seneste dages kaos fortsætter.
