Den 67-årige mand kom stilfærdigt kørende i sin bil langt ude på landet i Bretagne.
Det foregik på en god, firsporet vej. En normalt risikofri aktivitet, hvis ellers man kører forsvarligt.
Men pludselig blev sideruden knust af et storkalibret projektil, der borede sig ind i mandens hals. Et par dage efter døde han, og så var en giftig debat, som de fleste franske politikere helst havde været foruden, skudt i gang op til præsidentvalget i april.
Projektilet stammede, viste det sig hurtigt, fra et skud affyret af en jæger, der fatalt havde misset sit mål.
Det er langt fra første gang, det går galt i land, hvor godt en million mennesker har jagttegn. I alt 428 er blevet dræbt i forbindelse med godt 3.500 jagtulykker i Frankrig siden årtusindeskiftet.
Men som regel er det jægerne selv, der bliver ofre for hinandens kugler. Samtidig skete ulykken med den 67-årige få dage efter, at en anden tilfældigt forbipasserende blev hårdt såret af et skud hagl, mens han gik tur i en østfransk skov.
Og hvorfor skal det egentlig være livsfarligt at bevæge sig rundt i natur- og landområder, ikke blot til fods men åbenbart også i bil, spørger stadig flere franskmænd.
Klart flertal for begrænsninger
I begyndelsen af november foreslog Yannick Jadot, der er præsidentkandidat for Europe Écologie-Les Verts, at sætte en stopper for de franske jægeres carteblanche til at plaffe løs året rundt.
Det skal, mente den grønne politiker, være forbudt at gå på jagt i weekenderne og i skolernes ferier, hvor efterspørgslen på at færdes i naturen er størst. Uanset sæsonerne for de forskellige byttedyr.
»Tre fjerdedele af folk, der bor på landet, tør ikke gå tur om søndagen, fordi de er bange for at blive skudt. Det er simpelthen for langt ude,« sagde Jadot, da han præsenterede sit forslag i et interview med BFMTV.
En meningsmåling foretaget af instituttet Ifob kort efter viste, at 69 procent af franskmændene er enige.
Målingen viste også, hvilket er endnu mere bemærkelsesværdigt, at 63 procent af befolkningen i landområderne også godt kunne tænke sig et par ugentlige dage uden bulder, brag og risiko for at blive forvekslet med et vildsvin.
Men ikke nok med det.
Senatet skal nu i gang med at behandle forslagene i en såkaldt petition, der gør det muligt for almindelige borgere at rejse sager i det franske overhus.
Petitionen med det sigende navn »Dødsfald, vold og misbrug i forbindelse med jagt: Aldrig mere!« har i løbet af blot et par måneder fået de nødvendige 100.000 underskrifter.
Det ligner med at andre ord en vindersag at sætte de franske jægere stolen for døren. Alligevel er Yannick Jadot foreløbig den eneste præsidentkandidat, som har tonet rent flag. Hvorfor?
Ny lov uden et ord om jagt
De franske politikere havde den perfekte mulighed for at regulere forholdene omkring jagt under forarbejdet med en ny dyrelov, der blev vedtaget i sidste uge.
Loven skærper straffen for at mishandle og forlade såvel kæledyr som andre husdyr, og handlen med dem skal ske i respekt for dyrenes velbefindende og værdighed.
Brug af vilde dyr i cirkusforestillinger og delfinshows udfases i løbet af nogle år. Samtidig giver loven klar hjemmel til at stoppe minkavl med øjeblikkelig virkning – omend der kun er enkelte farme tilbage i Frankrig.
Loven skal imødekomme stadig flere vælgeres krav om en mere »human« behandling af dyr, der de seneste år har givet deciderede dyreværnspartier overraskende gode resultater i en række europæiske lande.
Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at den årlige nedskydning af omkring 22 millioner vilde dyr ikke er nævnt med et eneste ord.
Det samme gælder i øvrigt tyrefægtning, der i store dele af det sydlige Frankrig er stort set lige så udbredt som i Spanien.
Der er en god grund til begge dele. For både jægere og aficionados fylder fritidsinteresserne nemlig ofte så meget, at de – uanset ideologi i øvrigt – kan være afgørende for, hvor man sætter sit kryds.
Kattemor Le Pen har svært ved at finde balancen
»De (jægerne) er ekstremt velorganiserede og aktive. Selvom de ikke er tilstrækkelig mange til at vinde et valg for dig, kan de være stærkt medvirkende til, at du taber,« siger et medlem af den højrenationale journalist Éric Zemmours stab til avisen Le Figaro.
Zemmour, der ventes at meddele sit officielle kandidatur i løbet af de kommende dage, satser da også benhårdt på at tækkes den vigtige vælgergruppe.
Dels fordi jægerne med deres smag for traditioner og nære forhold til landskabet og le terroir passer perfekt ind i hans fortælling om det gode, gamle Frankrig, der skal gøres stort igen.
Dels og ikke mindst fordi hans rival internt på den yderste højrefløj, Marine Le Pen, kæmper med at finde balancen i forhold til den vigtige vælgergruppe.
Også Marine Le Pens Rassemblement National taler ganske vist jægernes sag, men flirter samtidig med dyreværnsaktivister.
Eksempelvis arbejder partiet, ifølge Le Figaro, p.t. med et forslag, der skal give både husdyr og vilde dyr en juridisk status med visse rettigheder.
Samtidig lægger Marine Le Pen ikke skjul på, at hun personligt er en stor dyreven og »kattemor«, og hun har endog vovet at kritisere visse former for jagt som »frastødende«.
»Jagt er en revolutionær ret«
Den højrenationale kandidat står imidlertid ikke alene med sit forsøg på at balancere på en knivsæg.
Selvom jægerne samlet set befinder sig længere til højre end den gennemsnitlige franskmand, findes de også i stort tal på venstrefløjen – ikke mindst blandt ledende politikere.
Den kommunistiske kandidat Fabien Roussel afviser eksempelvis blankt forslaget om jagtfri dage og knurrer mod »disse nedladende intellektuelle, der tror, at de kan komme og belære os«.
Marc Fesneau, der er juniorminister for forholdet til parlamentet i præsident Emmanuel Macrons regering, minder om, at jagtretten for alle har rødder i den franske revolution.
»Det er en revolutionær ret, som borgerne tilkæmpede sig ved at gøre ende på adelens monopol,« fremhæver ministeren, der selv er ivrig jæger, i Le Figaro.
Også Macron har, trods sit alt andet end landlige image, haft travlt med at please jægerne – blandt andet ved at halvere prisen for jagttegn. Men præsidenten frygter nu at blive fanget på det forkerte ben.
»Det nytter ikke noget, at dyreværnsorganisationer står stejlt overfor jægere og opdrættere. Vi er nødt til at finde et kompromis,« sagde Macron forleden, da han besøgte et dyreinternat.
Oprør mod »økoayatollahernes grønne diktatur«
Det er imidlertid lettere sagt end gjort. Jægerne har ikke tænkt sig at strække våben og give afkald på blot en del af, hvad de ser som rettigheder nedarvet gennem generationer.
Formanden deres organisation, Willy Schraen, har de seneste uger i en række interview truet med at mobilisere sine folk i forbindelse med præsidentvalget, hvis »de voldsomme angreb« på jægerne fortsætter.
Da det nyvalgte rødgrønne byråd i den sydfranske by Montpellier i begyndelsen af året opsagde en gammel aftale om ret til at plaffe løs på 70 hektar kommunal jord, fik man en forsmag på, hvad der kan være i vente.
Den ansvarlige rådmand blev ikke blot skældt hæder og ære fra men modtog også adskillige dødstrusler.
I en omegnskommune indkaldte en række lokalpolitikere til »krigsråd«, hvor de tordnede mod »økoayatollahernes grønne diktatur« og truede med at danne en »modstandsbevægelse«.
I det mindste havde de dog ladet geværerne blive hjemme, som det lokale medie Metropolitain bemærker.
I hvert fald i første omgang.
