Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden.
Men kan man knuselske Ruslands præsident, Vladimir Putin, samtidig med, at hans nære allierede, Belarus, organiserer et migrantstormløb mod EU?
De seneste dages krise ved den polske grænse har ikke været lette for Frankrigs yderste højrefløj, der har kampen mod migration til Europa som sin vigtigste mærkesag.
Éric Zemmour, der ventes at stille op ved næste års præsidentvalg, indrømmer det blankt.
»Hvis det viser sig, at Putin står bag dette (migrantkrisen), bliver jeg både skuffet og vred,« sagde den kontroversielle journalist fredag under et møde i Bordeaux.
Zemmour har ifølge meningsmålingerne gode chancer for at gå videre til valgets anden rundeduel mod favoritten, præsident Emmanuel Macron, og han har aldrig lagt skjul på sin beundring for Ruslands præsident.
»Jeg drømmer om en fransk Putin. En mand, der ligesom ham kan tage et gammelt europæisk imperium og bringe det på fode igen. Her i landet er der bare ikke nogen,« sagde Zemmour for et par år siden i et interview.
Det var før, han fik ideen om, at det kunne være ham selv.
»Det er vores egen skyld«
Og kærligheden er gengældt. Putin har ganske vist ikke selv udtalt sig om Zemmours endnu ikke officielle kandidatur.
Men tænketanken Rousstrat, der ses som tæt på Kreml, udråbte forleden journalisten som sin favorit.
»Zemmour kan med sin voksende popularitet slå Macron,« lød det fra tænketanken, der tilføjede:
»Det vil herefter langt fra være umuligt, at der opstår en alliance mellem Moskva, Paris og Berlin mod den angelsaksiske verden anført af USA og Storbritannien.«
En analyse, der lyder som sød, kontinentaleuropæisk musik i Zemmours ører.
Og så meget desto mere smertefuldt er det derfor, hvis Putin står i ledtog med den belarusiske præsident Aleksandr Lukasjenkos brug af migranter som våben mod Europa og dermed også Frankrig.
Derfor må der også være en god forklaring på det tilsyneladende forræderi.
»Jeg tror, at dette er resultatet af vores egne aggressive handlinger mod Rusland, vores tåbelige sanktioner,« foreslog Zemmour på mødet i Bordeaux.
I lommen på Putin
Hans eneste trøst er, at rivalen på Frankrigs yderste højrefløj, Rassemblement National-lederen Marine Le Pen, står i samme vanskelige situation.
Siden et lån fra en russisk bank i 2014 reddede det daværende Front National ud af en kritisk økonomisk situation, er Le Pen blevet beskyldt for at være i lommen på Putin.
At hun under alle omstændigheder har et nært forhold til den russiske præsident, stod klart, da hun forud for Frankrigs seneste præsidentvalg i 2017 blev modtaget som en statsleder i Kreml.
»EU bliver nødt til at bede Rusland bruge sin indflydelse for at få Belarus til at holde op med at bruge migranterne som et politisk våben,« sagde Le Pen forleden og tilføjede:
»Desværre tillader vores nuværende diplomatiske forhold til russerne ikke ligefrem at bede dem gøre os de helt store tjenester.«
Hvis også hun har mistanke om, at Putin har været med til at skabe det problem, han nu skal løse, lader Rassemblement National-lederen sig ikke mærke med noget.
Måske også fordi hun i forvejen har nok at se til i forbindelse med migrantkrisen.
Da en af hendes talsmænd i et debatprogram forleden blev spurgt, om vi blot skal lade migranterne ved den polske grænse dø af sult, svarede han to gange »ja, selvfølgelig«.
Det kom alligevel til at lyde for koldt og kynisk, hvorefter Le Pen måtte gå ud og dementere.
Appel under fransk-russisk møde
Også på den yderste venstrefløj kæmper la France Insoumise-kandidaten Jean-Luc Mélenchon med at finde balancen mellem fordømmelser af regimet i Minsk og sympatien for Putin.
»Hvis Frankrig vil have Rusland til at mægle for at stoppe den belarusiske tyrans uværdige metoder, bør vi ikke true Moskva,« skrev Mélenchon fredag på Twitter.
Ingen i den franske regering har ganske vist offentligt rettet anklagende fingre mod Rusland.
Men på et møde mellem de to landes udenrigs- og forsvarsministre opfordrede franskmændene, ifølge Le Monde, indtrængende russerne til at gøre deres indflydelse gældende.
Uanset hvordan den aktuelle krise ender, vil forholdet til Rusland med stor sandsynlighed blive et varmt og – for den nationale højrefløj – giftigt emne under den tilstundende franske valgkamp.
Den grønne kandidat Yannick Jadot har da også været hurtig til at melde sig ind i debatten og score et par hurtige point.
»Vi ved udmærket godt, at Rusland og Putin står bag Lukasjenko,« sagde Jadot forleden og tilføjede:
»Det er interessant at se, hvordan Frankrigs yderste højrefløj, der har Putin som mentor, leger med kvinder og mænds liv i denne sag.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
