Attentatet mod Samuel Paty var usædvanligt. Og ikke kun fordi det, efter præsident Emmanuel Macrons forsvar af den myrdede lærers brug af karikaturer i undervisningen, udløste en ny Muhammedkrise mellem Frankrig og en række muslimske lande.
Processen, der førte gerningsmanden frem til sit offer, var samtidig så kompleks og havde så mange mulige medskyldige, at fransk politi et år efter fortsat er i gang med at rede trådene ud.
Den 18-årige tjetjenske flygtning, der passede Samuel Paty op på vej hjem fra skole og skar hovedet af ham, var ganske vist en »ensom ulv«.
Abdullakh Anzorov, der kort efter sin ugerning blev dræbt af politiet, havde tilsyneladende radikaliseret sig selv og handlede ikke på ordre fra nogen jihadistgruppe men på eget initiativ.
Men da han 16. oktober 2020 mødte op i Paris-omegnsbyen Conflans-Sainte-Honorine bevæbnet med en 32 centimeter lang kniv, var det efter en flere uger lang kampagne mod gymnasielæreren.

Og det er den omstændighed, der gør retsopgøret efter attentatet usædvanligt.
»Det er en helt unik sag, fordi den berører så mange store spørgsmål: Sekularitet, skolens rolle, forældrenes ansvar og den måde, de sociale medier fungerer på,« siger advokaten Virginie Le Roy, der repræsenterer Samuel Patys familie, til Le Monde.
Løgn om diskrimination
Samuel Paty havde adskillige gange tidligere brugt Muhammed-tegninger, når han underviste i ytringsfrihed, uden at det havde givet anledning til andet og mere end heftig diskussion.
Emnet var ganske vist ekstra ømfindtligt sidste efterår, efter at Charlie Hebdo havde genoptrykt karikaturerne for at markere starten på retssagen om massakren mod satiremagasinets redaktion i 2015.
Men den direkte anledning til kampagnen mod gymnasielæreren var den nødløgn, som en af hans elever stak sin far.

Pigen var blevet bortvist fra skolen i to dage for pjækkeri og dårlig opførsel, men derhjemme fortalte hun en anden historie.
Straffen skyldtes, hævdede hun, protester mod brugen af tegningerne. Samt, ikke mindst, at Samuel Paty havde diskrimineret de muslimske elever ved at give dem ordre om at forlade klasselokalet.
I virkeligheden havde hun slet ikke været til stede, og læreren havde blot, som han plejede, givet elever, der ikke ønskede at se tegningerne, mulighed for at lukke øjnene, inden han viste dem.
Sigtet for medvirken til terrordrab
Pigens far blev imidlertid så ophidset, at han, uden at undersøge sagen nærmere, gik i gang med at sprede budskabet om den dobbelte forhånelse af de muslimske elever.
Det skete via en række WhatsApp-grupper samt opdateringer på Facebook, hvor han ad to omgange lagde videoer ud.
Til optagelserne fik han hjælp af den kendte islamistiske aktivist Abdelhakim Sefrioui, der har nære forbindelser til den palæstinensiske organisation Hamas, hvilket sikrede øget gennemslagskraft på nettet.
De to mænd har siddet varetægtsfængslet, siden de kort efter attentatet blev anholdt. Begge er sigtet for »medvirken til terrordrab«, mens pigen er sigtet for »æreskrænkende bagvaskelse«.

Faderen hævder, at han blev vildledt af datterens forklaring.
Ifølge anklagemyndigheden må man imidlertid gå ud fra, at moderen – de er skilt – gav besked om den virkelige årsag til datterens bortvisning, som hun blev orienteret om af skolen.
Også den islamistiske aktivist erklærer sig uskyldig med henvisning til, at han aldrig har været i kontakt med Abdullakh Anzorov. Samtidig er der ikke fundet bevis for, at attentatmanden rent faktisk så videoerne.
»Ikke desto mindre var det første, han gjorde, da han hørte om Samuel Patys død, at fjerne videoerne fra YouTube,« pointerer advokaten Virginie Le Roy.
Digitale medskyldige
Næste led i den tragiske kædereaktion på vej mod halshugningen af gymnasielæreren var udbredelsen via sociale medier.
I den forbindelse er foreløbig seks personer blevet sigtet efter en mindre alvorlig terrorparagraf.
Mindst en af dem, den 33-årige hustru til en fængslet jihadist, var via Twitter i kontakt med Abdullakh Anzorov og udpegede Samuel Paty som et oplagt offer for hans religiøse had.

Der kan meget vel komme flere sigtelser mod netbrugere, der har bevæget sig i denne diffuse men vigtige gråzone.
Efterforskningen, der fortsat er fuld i gang, ventes først afsluttet til næste år. Og de franske myndigheder er opsat på at slå hårdt ned, efter at en lovændring har gjort det lettere at retsforfølge den type forbrydelser.
»Vi bliver nødt til at stoppe disse digitale fatwaer,« forsvor indenrigsminister Gérald Darmanin allerede kort efter attentatet.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.