Hvorfor rammer tragedien altid Norge? Nu peger fingeren på dem, der burde stå vagt

Det seneste angreb i Norge fletter sig ind i en opsigtsvækkende række af terroranslag i et nordisk land. Motiverne er modsatrettede, men én ting forener dem, og nu vokser kritikken af norsk politi.

Alle øjne og ører var rettet mod politichef Ole Bredrup Sæverud, da han rømmede sig på det første pressemøde om begivenhederne i den lille norske by Kongsberg.

Hændelserne var grusomme, mordvåbnet var usædvanligt, og detaljerne var stadig få. Men Ole Bredrup Sæverud begyndte sin beretning et helt andet sted langt fra den lille norske by vest for Oslo.