Læger fra Norditalien har i en række blodprøver taget i september sidste år fundet antistoffer mod SARS-CoV-2. Det betyder, at den nye coronavirus cirkulerede i Italien allerede forrige sommer og vel at mærke over hele landet.
Fortællingen om, at SARS-CoV-2 opstod i den kinesiske Wuhan-provins i det sene efterår 2019 for derfra at sprede sig til resten af verden, har fået endnu et skud for boven – i hvert fald hvad angår tidsforløbet.
Den nye coronavirus cirkulerede allerede et godt stykke tid forinden i Italien og formentlig også i andre sydeuropæiske lande. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Istituto Nazionale dei Tumori i Milano.
Forskere fra instituttet, der beskæftiger sig med kræftsygdomme, fik tidligere på året den idé at tjekke blodprøver indsamlet i månederne op til pandemiens officielle udbrud for antistoffer, og det viste sig at give bingo.
Ud af 959 deltagere i en screening for lungekræft blandt storrygere i alderen 55 til 65 år havde ikke færre end 11,6 procent udviklet antistoffer. Og ikke nok med det: 14 procent af de positive prøver – svarende til 16 personer – var taget ved screeningens start i september sidste år. Medregner man det sædvanlige infektionsforløb, betyder det, at SARS-CoV-2 som minimum har været i omløb i Italien siden sensommeren 2019.
»Det er nu hævet over enhver tvivl, at SARS-CoV-2 var til stede i Italien forrige sommer,« siger Giovanni Apolone, der har stået i spidsen for undersøgelsen, til dagbladet Corriere della Sera.
I forvejen pegede forskning fra flere europæiske lande på, at smitten spredte sig på den sydlige del af kontinentet, længe før de første officielle tilfælde blev konstateret i februar.
I Frankrig har man, ligeledes via en gammel blodprøve, fundet et enkelt tilfælde fra december. I spildevandsprøver fra den italienske storby Torino er der fundet spor tilbage fra november sidste år, mens spanske forskere har konstateret virusrester i Barcelonas spildevand helt tilbage fra marts 2019.
Undersøgelsen fra Milano, som eksperter i infektionssygdomme fra universitetet i Siena har deltaget i, er imidlertid det hidtil mest håndfaste bevis.
Samtidig tyder resultaterne på, at virussen var udbredt over hele landet allerede i august 2019, og at der ikke var tale om enkelte, isolerede udbrud.
Halvdelen af patienterne med antistoffer er ganske vist fra Lombardiet, der blev hårdt ramt, da pandemien for alvor tog fart i februar, men en håndfuld af de tidlige positive prøver er fra testpersoner hjemmehørende i regionerne Veneto, Ligurien, Emilia-Romagna og en enkelt fra Lazio – regionen omkring Rom. I prøver taget fra oktober 2019 og frem er endnu flere regioner repræsenteret.
En række spørgsmål trænger sig nu på. Ikke mindst hvorfor virussen først fremprovokerede en dødbringende pandemi i februar efter at have været på banen i adskillige måneder forinden.
Samtidig kan det undre, at testpersonerne med antistoffer, der som storrygere tilhører en risikogruppe, åbenbart ikke udviklede alvorlige varianter af covid-19.
Forskerne fra Istituto Nazionale dei Tumori vil nu på ny tage kontakt til dem for at undersøge deres sygeforløb nærmere.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
