Prøv at tælle de friske grave i Rusland – de uforklarlige dødsfald har netop sat verdensrekord

Rusland slår alle andre lande i verden, når det kommer til forskellen på, hvor mange der officielt er døde af covid-19, og hvor stor overdødeligheden er. Tallene dækker end ikke den voldsomme anden bølge, der nu har fået taget i landets udsatte provinser.

I Sankt Petersborg har graverne været på overarbejde de seneste seks måneder. Der er indrettet helt særlige afsnit på kirkegårdene til ofre for covid-19. Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Aldrig i sit liv har Natalja Grigorevna talt så mange gange i telefon. Sådan føles det i hvert fald, når den nogle og 40-årige læge endnu gang skal løfte røret og fortælle en grådkvalt søn, at hans far er død.

»Nej, han led ikke. Ja, selvfølgelig var der nogen sammen med ham,« lyver hun.