Nu reagerer Jeppe Kofod på investeringer i Europas sidste diktatur: Pas på »Lukasjenkos bøllemetoder«

Udenrigsminister Jeppe Kofod roser danske investeringsforeninger, der efter det dramatiske valg i landet har solgt ud af investeringer i hviderussiske statsobligationer. Regeringen mener, at alle bør anstrenge sig for at sikre, at man ikke bakker op om Lukasjenkos regime.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har i EU-regi presset på for at indføre sanktioner mod Hviderusland efter sommerens svindelfyldte præsidentvalg. Thomas Lekfeldt

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) opfordrer nu til, at man »ikke uforvarende kommer til at støtte op« om den kontroversielle leder af Hviderusland, Aleksandr Lukasjenko, hans »bøllemetoder og kumpaner«.

Det sker i kølvandet på, at Berlingske kan fortælle, at Nordea på tværs af koncernen lige nu har 186 millioner kroner investeret i hviderussiske statsobligationer.