Norsk milliardær blev kidnappet, mens hun var i bad

Norsk kidnapningssag mod milliardærfamilie viser, at forbrydere favner teknologien og bruger digitale løsesumsmetoder til at skjule deres identitet.

Den kidnappede milliardærhustru Anne-Elisabeth Falkevik Hagen har været forsvundet siden 31. oktober sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: NTB/Ritzau Scanpix

På allehelgensaften klæder vi os ud som skeletter, vampyrer og andre grumme typer fra fantasiens rædselskabinet. Vi tænder lys i udskårne græskar og lader en barnlig uhygge brede sig i den mørke oktoberaften.

Mens vi andre bare legede med »gys« den sidste oktoberdag i 2018, blev den norske familie Hagen ramt af en virkelig og koldblodig grusomhed. Da milliardær Tom Hagen, der har bygget sin formue på ejendomshandel og salg af strøm, kom hjem til sit hus på Fjellhamar i Lørenskog lidt uden for Oslo, var hans 68-årige hustru forsvundet.

Huset bar ikke tegn på indbrud, men Tom Hagen fandt en lap papir med en ildevarslende besked. Hvis han ville se sin hustru igen, måtte han overføre løsepenge som digital valuta gennem tjenesten Monero. Gik han til politiet, ville han aldrig se sin kone i live igen, lød beskeden, der ifølge flere medier var skrevet på et ubehjælpeligt norsk.

Kravet om løsesum får norsk politi til at tro, at 68-årige Anne-Elisabeth Falkevik Hagen blev overfaldet i sit hjem og kidnappet. Udåden skulle være sket om morgenen eller tidlig formiddag, mens den 68-årige mor til tre og bedstemor var i bad.

»Sidste livstegn var 31. oktober. Men vi har heller ikke tegn på, at hun ikke skal være i live,« sagde politiinspektør Tommy Brøske på et pressemøde torsdag, 72 dage efter kvindens forsvinden.

Familien Hagen er blandt Norges rigeste, men er kendt for at være pressesky og flasher ikke deres rigdom. Faktisk formåede de indtil i sommer at leve et relativt anonymt liv, indtil en artikel i Dagens Næringsliv beskrev, hvordan Tom Hagen havde tjent en milliard norske kroner på elsalg de seneste 11 år. Artiklen placerede forretningsmanden som nummer 127 på listen over Norges rigeste.

Hun ligner os

Sagen optager mange skandinaver. Måske fordi billeder af Anne-Elisabeth Falkevik Hagen minder os om os selv, vores mor eller mormor. Med sit krøllede, rødlige hår og milde smil ligner hun den kvinde, venner beskriver hende som: et familiemenneske, der foretrækker at leve et stille liv og som nyder, at hun fra sit hus på den blinde villavej kan snuppe en lille natursti ned til søen Langvannet, der ligger i baghaven.

Dertil kommer, at sagen med sit persongalleri og forbrydelse skitserer et plot, som vi kender fra skandinaviske krimiserier. Fiktionens verden. De seneste dage har norske medier gået i hælene på politiet, der allerede har banket på dørene i villakvarteret i Lørenskog for at lære mere om familien Hagen og ubudne kidnappere.

Anstrengelserne kommer der mange forskellige historier ud af. På netaviser kan man læse om andre rigmænd og politikere, der som en ny tendens får indrettet såkaldte »panikrum« i egne norske hjem, fordi de frygter, at noget lignende kunne ske for dem. Kidnapning er en kriminel trend, der breder sig fra Sverige, hævder en entreprenør, der sælger løsningerne. En anden historie beskriver, hvordan en italiensk model blev kidnappet, bedøvet, foldet sammen og fragtet væk i en rummelig sort stofkuffert.

100 tip på et døgn

Siden nyheden om milliardærfruens forsvinden brød ud tirsdag aften, har norsk politi modtaget over 100 tip. Ledetrådene er tiltrængt i en efterforskning, der har været uden markante gennembrud i mere end 70 dage. Det varmeste spor synes at være en overvågningsvideo optaget fra ægtefællen Tom Hagens arbejdsplads. Optagelserne afslører, at to forskellige personer med 24 minutters mellemrum om morgenen 31. oktober befandt sig på vejen uden for firmaets indhegning. Dem og en cyklist vil politiet gerne i kontakt med.

»Klokken 07.36 om morgenen kommer en person gående for så at vende om og gå tilbage. Vi ønsker at komme i kontakt med denne person. 24 minutter efter dette, klokken 8.00, kommer en person gående og bliver passeret af en cyklist. Vi ønsker at komme i kontakt med begge disse,« sagde politiinspektør Tommy Brøske under en pressekonference torsdag.

En betjent leder efter spor i området omkring familien Hagens hjem i Fjellhamar ved Oslo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christopher Olsson/NTB/Ritzau Scanpix.

Sagen har været en offentligt kendt hemmelighed i ugevis, og flere norske medier har undladt at rapportere om den 68-årige kvindes forsvinden. Blandt andet Aftenposten, fortæller nyhedsredaktør Tone Tveøy Strøm-Gundersen. For flere uger siden fik Aftenposten et tip om en »forsvindingssag«. Da avisen gik til politiet, kom man efter etiske overvejelser frem til, at det var bedst at vente med at offentliggøre nyheden.

»Politiet anmodede os stærkt om at undlade at omtale sagen. Liv kunne gå tabt, fik vi besked på. Vi har siden været i løbende kontakt med politiet. Da politiet så meddelte, at de ville holde pressemøde onsdag og gå ud med en fuld efterlysning, publicerede vi, hvad vi vidste tirsdag,« siger Tone Tveøy Strøm-Gundersen

Spor ender i digitale betalingsløsninger

På Aftenposten arbejder seks-syv journalister på sagen fuldtid. Blandt andet undersøger journalisterne i lighed med politiet, hvilke miljøer der har mulighed, evne og kapacitet til at gennemføre en kidnapning.

»Det er en sag, der optager rigtig mange og som rejser nogle etiske spørgsmål. Vi har lyttet til politiets råd, fordi det er første prioritet at få kvinden hjem. Vi respekterer også familiens ønske om, at vi ikke kontakter hendes mand, børn og børnebørn,« uddyber nyhedsredaktøren.

Kritiske røster i Norge hævder, at politiet har ventet for længe med at bede offentligheden om hjælp. Værdifulde spor kan være gået tabt, lyder det. Et af de få spor, offentligheden kender til, er tjenesten Monero, hvor kravet om løsesummen på ni millioner euro skulle overføres som digital valuta.

Monero kan sammenlignes med bitcoin. I modsætning til bitcoin er Monero udviklet med fokus på anonymitet og foretrækkes af nogle brugere på det mørke internet, oftest kaldet Tor-netværket. Transaktioner, der gennemføres via Monero, skjuler adressen på modtagere, og den sum, der overføres, blandes med andre transaktioner, så myndigheder ikke kan kigge med.

Krypto-kidnapningssager er faktisk en ny kriminel tendens, kortlægger rapporten »Kidnapning for crypto-løsesum: Den nyeste mode eller en tendens, der er kommet for at blive?«, som konsulentfirmaet Control Risk udgav i sommer.

Control Risk har siden 2015 registreret 12 lande, hvor krypto-kidnapninger har fundet sted. I 2017 registrerede firmaet otte kidnapningssager i medier, i første halvdel af 2018 fandt man seks omtalt i medier.

Kriminelle favner teknologi

Den første store sag involverede en canadisk entreprenør, der boede i Costa Rica. Han forsvandt i januar 2015, og løsesummen lød på en halv million dollar i bitcoin. I december 2017 blev en ukrainsk ansat i en britisk kryptovirksomhed bortført. Tre dage senere dukkede han op, efter at kidnapperne havde modtaget en million dollar i bitcoin-betaling.

At digitaliserede løsesummer bruges af kidnappere, er oplagt, lyder det i rapporten.

»Den kendsgerning, at kryptografiske betalinger er uregulerede, og at retshåndhævende myndigheder ikke nemt kan overvåge transaktioner, identificere ejere eller indefryse transaktioner, som de kan med andre økonomiske aktiviteter, er meget attraktiv for kidnappere.«

At metoden trods alt ikke er mere udbredt, skyldes ifølge rapporten, at forbrydere ikke altid har den tekniske snilde, der kræves:

»Størstedelen af forbrydere vil mangle det tekniske raffinement, og det er usandsynligt, at kriminelle netværk med stor hast vil kaste sig over krypto-løsesumme,« som der står i rapporten.