Nordmændene har set lyset: Nu er der et alternativ til betalingsringe og bompenge

Modstanden mod de norske betalingsringe er et voksende politisk problem. Men det er også en forældet og uretfærdig afgift, lyder det fra eksperter og repræsentanter for privatbilismen, som opfordrer politikerne til at gå i gang med et banebrydende, højteknologisk alternativ.

afgift norge
Norske politikere diskuterer muligheden for at udskifte de udskældte betalingsringe ved de norske byer med gennemgribende roadpricing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lise Åserud/NTB/Scanpix

Betalingsringen for trafikken ind i byerne er forældet og en uretfærdig afgift, som rammer tilfældigt og skævt. Det er hastigt ved at blive den gængse holdning i Norge og helt ind i Stortinget, hvor politikerne hidtil har holdt fokus på behovet for afgifter til at regulere trafikken, mindske forurening og betale for nye tunneller og veje. Men nu tegner der sig et alternativ, konstaterede politikere og eksperter ved en høring tirsdag.

Høringen gav derimod ikke noget svar på, om politikerne dermed kan afmontere det voksende, politiske problem, som de norske »bomstasjoner« er blevet. Tusinder af nordmænd har udtrykt deres had mod betalingsringene i en grad, der kan lede tanken hen på »De Gule Veste« i Frankrig.

De utilfredse nordmænd har sluttet op om protestbevægelser på sociale medier, samtidig med at systemet med betalingsringe omkring de norske byer er kraftigt udvidet i løbet af efteråret 2018 og med nye planer for 2019.

Ønske om banebrydende roadpricing

Men nu er de udskældte betalingsringe måske snart forældede. Den mulige løsning og teknologiske alternativ er roadpricing via GPS-dataindsamling fra bilerne. Norges Automobil-forbunds repræsentant ved Stortings-høringen konstaterede, at betalingsring og bompengeafgift har den indbyggede modsætning, at det både »skal sikre flere penge til udbygning af veje og mindre trafik inde i byerne«.

»Alle, der leder efter en udvej fra bompenge, bør støtte en udredning om roadpricing,« sagde seniorrådgiver Thor Egil Braadland.

Muligheden er blevet endnu mere aktuel, fordi det norske »Datatilsynet« netop har givet grønt lys for, at det er teknologisk muligt både at indsamle bilisternes køredata og tage hensyn til persondatasikkerhed. Til Aftenposten erklærede direktøren for Datatilsynet, Bjørn Erik Thon, at »Norge har forudsætningerne for at tage en international lederrolle« i udvikling af den nødvendige teknologi for »satellitbaseret roadpricing«.

På høringen blev det understreget, at der næsten er uendelige muligheder for at differentiere GPS-styrede afgifter med forskellige afgifter på kørsel i byen og i landområder, den kørte afstand frem for passeringen af ét punkt, kørsel i myldretid og privatkørsel i områder med offentlige transportmuligheder.

Skepsis over nye afgifter

Flere af de tilkaldte eksperter udpenslede samtidig politikernes problemer med de nuværende afgifter på biler og trafik. Tilskyndelsen til at købe el-biler sker i høj grad gennem afgiftslettelser, inklusiv billigere afgift ved betalingsringen end for benzin- og dieselbiler. Det betyder, at næsten hver tredje solgte nye bil i Norge i dag er en el-bil. Men den klimavenlige succes vil få systemet med bilafgifter til »at kollapse,« konstaterede en repræsentant for Norges Bilbransjeforbund.

Om roadpricing så vil få bilisternes vrede over betalingsringen til at forstumme er en anden sag. Gruppen »Bomfritt Norge - NOK ER NOK« skriver på Facebook:

»Det er overhovedet ikke godt. GPS roadpricing må aldrig blive en erstatning for bompenge.«

Gruppens opslag opfordrer til nye protestaktioner mod afgifterne, som »skal kunne mærkes i løbet af foråret«. En kommentar lyder:

»Håber virkelig, at det norske folk får røven op af sofaen, ifører sig gule veste og slås imod galskaben.«