Michel Zekler gik efter cigaretter og fik tæv af politiet. Nu sammenligner Macrons egne folk med »Chile under Pinochet«

Den franske præsidents efterårsoffensiv for lov og orden og mod parallelsamfund er kommet i modvind. Det gælder ikke mindst en ny lov, der under visse omstændigheder gør det strafbart at filme ordensmagten. Et groft eksempel på politivold viser, at det vil være en rigtig dårlig idé, påpeger kritikere.

Demonstranter bar under lørdagens protester mod den såkaldte lov om »sécurité globale« figurer, der forestiller præsident Emmanuel Macron, indenrigsminister Gérald Darmanin (tv.) og hovedstadsområdets politichef, Didier Lallement. Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Michel Zekler skulle bare ud og hente cigaretter. Da den sorte musikproducer efter en brutal anholdelse og et par dage bag tremmer vendte tilbage, var det i en symbolsk rolle som angiveligt offer for Emmanuel Macrons rets- og værdipolitiske tidehverv.

For har kritikerne ret, når de advarer om, at præsidentens nye og hårde linje i kampen for lov, orden og »republikanske« værdier truer basale frihedsrettigheder?

Gennemtævningen af Michel Zekler giver dem i hvert fald argumenter på hånden. Især når en af præsidentens rådgivere – over for dagbladet Le Monde – sammenligner episoden med »Chile under Pinochet«.

Hvad skete der egentlig?

Den 40-årige producer var i færd med at optage en gruppe unge rappere, da han forrige lørdag løb tør for tobak. Under smutturen hen til den nærmeste »Tabac« fik han ikke taget sit mundbind på, og det var tilsyneladende derfor, at tre betjente satte efter ham.

Den sorte musikproducer Michel Zekler blev i november gennemtævet af politifolk i sit eget studie. Det var under debatten om overgrebet, at præsident Macron erkendte ordensmagtens forskelsbehandling alt efter etnicitet og hudfarve. Aurore Mesenge/AFP/Ritzau Scanpix

Forfølgelsen fortsatte ind i entreen til Michel Zeklers kælderstudie, der ligger i Paris' 17. arrondissement. Og det var her, betjentene under forsøget på at hive ham ud på gaden begyndte at tæve løs, mens de – ifølge produceren – råbte, at han var en »sale nègre« – en »beskidt neger«.

Da det på et tidspunkt, med hjælp fra de unge rappere, lykkedes produceren at skubbe betjentene ud af entreen, smed de stik mod alle regler en tåregasgranat ind gennem vinduet. Hvorefter Michel Zekler på fortovet fik endnu et lag tærsk.

»Skamfulde billeder«

Politirapporten fortæller ganske vist en helt anden historie. Her beretter betjentene, at det var Michel Zekler, der gik til angreb på dem og forsøgte at få fat i deres tjenestevåben.

En version, som givetvis ville have holdt i byretten, hvis ikke optagelser fra et overvågningskamera havde vist, at produceren på intet tidspunkt slog ud efter betjentene eller foretog sig andet end at stritte imod betjentenes forsøg på at hive ham ud på gaden.

Optagelserne, der torsdag blev offentliggjort af webmediet Loopsider, har fyret yderligere op under en i forvejen sprængfarlig debat om ordensmagtens rolle i kampen mod ikke blot kriminalitet, men også social uro.

Episoden truer med at udvikle sig til en alvorlig politisk krise for præsident Macron, der fredag så sig nødsaget til at fordømme »den uacceptable aggression« og »billeder, som fylder os med skam«. For timingen er næsten for god – eller snarere for dårlig – til at være sand.

En lang række fremtrædende franskmænd har fordømt politiovergrebet, heriblandt PSG-stjernen Kylian Mbappé.

Carte blanche til hårdkogte betjente

Forrige fredag indledte den franske nationalforsamling behandlingen af en lov om såkaldt »sécurité globale«, der med bøder på op til 45.000 euro gør det strafbart at publicere billeder af politifolk, hvis disse kan identificeres.

Der kan være god grund til at nurse de franske betjente. Som Berlingske tidligere har beskrevet, tager stadig flere franske betjente deres eget liv, fordi de ikke kan klare presset. Samtidig skræmmer sporene fra det islamistiske terrordrab på et ægtepar af politifolk i deres eget hjem for et par år siden.

Franske politifolk lever livet farligt – som her i Paris i forbindelse med lørdagens demonstrationer mod den såkaldte lov om »sécurité globale«. I mange tilfælde holder de dog heller ikke sig selv tilbage. Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix

Men hvis en uklart formuleret paragraf gør det muligt at uddele kæmpebøder for at filme politiet under eksempelvis demonstrationer, truer det ikke blot pressefriheden, hævder kritikere. Det giver også de mest hårdkogte betjente carte blanche til at slå sig løs.

En forudsigelse, som ikke kun overfaldet på Michel Zekler synes at bekræfte. Også indsatsen mod en gruppe hjemløse migranter, der havde slået lejr midt i Paris i protest mod deres situation, foregik mandag i sidste uge med metoder, der blandt andet omfattede benspænd.

Uro på bagsmækken og internationale konsekvenser

Lørdag gik mindst 100.000 på gaden i byer over hele Frankrig i protest mod den nye lov, og utilfredsheden med loven og de seneste dages begivenheder samt, i forlængelse heraf, indenrigsminister Gérald Darmanins kommunikation rækker helt ind i Élysée-palæet.

Mens den rådgiver, der efter at have set videoen fra Zeklers entré følte sig hensat til Augusto Pinochets højreekstreme diktatur i Chile, udtaler sig anonymt, står en anden af folkene omkring præsident Macron frem med sin indignation.

»Politichefen må gøre det klart for dem, som håndhæver loven, at de selv skal overholde den,« skriver Stéphane Séjourné på Twitter.

Ikke nok med det. Ifølge Le Monde er præsidenten også bekymret for de internationale konsekvenser. For det første vil kritik fra blandt andet FNs menneskerettighedskomité svække Frankrigs position som fortaler for, at EU skrider ind mod Polen og Ungarns illiberale regeringer.

For det andet, og ikke mindst, har Macron de seneste uger flere gange taget til genmæle over for meningsdannere i engelsksprogede medier, der argumenterer for, at Frankrigs problemer med parallelsamfund måske ikke kun skyldes en islamistisk strategi, men også strukturel racisme.

De vil næppe forbigå overgrebet mod »den beskidte neger« Michel Zekler i tavshed.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa