Stanken ramte, med det samme elevatoren åbnede sig.
»Der var den her skrækkelige lugt af pis,« forklarer social- og sundhedsassistenten Saïda Boulahyane.
Et år arbejdede hun på et plejehjem tilhørende den franske Orpea-gruppe. Det blev en konstant kamp for at give beboerne bare det mest basale – mad, medicin og hjælp til den personlige hygiejne:
»Der var maksimalt tre bleer per dag. Og ikke en eneste mere. Så betød det ikke noget, om beboeren var syg, om han havde maveonde, om der var en epidemi.«
Saïda Boulahyane er en af de i alt 250 kilder, der indgår i bogen »Les Fossoyeurs«, »Gravrøverne«, der netop er udkommet i Frankrig, hvor den har rystet offentligheden i sin grundvold.
Det er ikke, fordi franskmændene ikke – ligesom danskerne – løbende får hjerteskærende reportager fra plejehjem, hvor de gamle behandles dårligt og uværdigt. Men det sker altid drypvist.
I virkeligheden, fremgår det af den 400 sider lange bog, modtager Orpea løbende klager fra pårørende over alt fra for små portioner på tallerknerne til uagtsomt manddrab. Gruppen ændrer dog ikke praksis. Bogens forfatter, journalisten Victor Castanet, kalder det for »Systemet Orpea.«
»Der er en imponerende afstand mellem de her plejehjem, der egentlig skal passe på skrøbelige personer [ …] og så den brutalitet og uigennemsigtighed, der findes hos ledelsen af disse steder,« siger Victor Castanet til det franske kulturmagasin Télérama.
Sidste tid med smerter
Avisen Le Monde har før udgivelsen bragt et uddrag af bogen, hvor en kvinde fortæller om sin families kamp for at få hjælp til sin mor, en kvinde på 89 år.
Hun, moderen, var mentalt svækket, men fysisk i god form, da hun flyttede ind på et Orpea-plejehjem. Mens hun opholdt sig på hjemmet, fik personalet slet ikke taget ordentligt hånd om et liggesår, som voksede og gav den gamle dame store smerter.
Familien fandt også ud af, at stedets læge, der kun havde en deltidsansættelse, først sent kom ind over behandlingen. Denne var i det hele taget så dårlig og mangelfuld, at hun var død mindre end tre måneder efter, at hun ankom.
Trusler
Næsten hver tiende franskmand er 75 år eller ældre – i Danmark er det nogenlunde det samme. Og disse andele står til at vokse.
Orpea hører blandt de største private aktører på det europæiske marked og driver i alt 1.156 plejehjem. 372 af disse ligger i Frankrig.
Gruppen forudså, at interessen for bogen ville være enorm, og undervejs forsøgte Orpea ifølge Victor Castanet da også at true både ham og kilderne med en retssag for at få dem til at tie.
Mens nogle af kilderne trak sig, var der mange, som blev.
Og Castanet blev ved.
Siden skal Orpea have tilbudt ham intet mindre end 15 millioner euro – omtrent 112 millioner kroner – for at stoppe skriveriet. Det hjalp ikke. Nu er forlaget i gang med at trykke syvende oplag, så bogen snart er udgivet i 125.000 eksemplarer.
Og Orpea er under massivt pres. På dagen, hvor avisen Le Monde bragte dele af bogen, udsendte gruppen en pressemeddelelse, hvori den ikke blot nægtede anklagerne, men også meddelte, at den har bedt sine advokater gå i krig.
Dette ændrer dog ikke ved, at gruppens ry har fået et gevaldigt skud for boven.
Det hele er kun blevet værre af, at den franske satiriske og undersøgende avis Le Canard enchaîné netop har afsløret, at Yves Le Masne, der blev fyret som øverste direktør for Orpea oven på bogens udgivelse i den forgangne uge, gik i gang med at sælge aktier, da ledelsen fandt ud af, at bogen var undervejs. I alt solgte han 5.456 aktier. Det indbragte ham over 588.000 euro. Næsten 4,4 millioner kroner.
Formentlig et smart træk, for gruppens aktier er siden bogens udkomst faldet fra 107,80 euro i sommer til omtrent 40 euro.
Den nye ledelse har også måttet stå skoleret for den franske minister for ældre, Brigitte Bourguignon, som nu kræver en undersøgelse af administrationen og finanserne hos gruppen.
Og så har bogen givet de udmattede familier ny kraft. Derfor kan Orpea nu også se frem til et fælles sagsanlæg fra pårørende til de ældre. De er frustrerede, fordi det, der skulle have været en kærlig ramme for deres ældste familiemedlemmers sidste tid på jord, viste sig at være en umenneskelig pengemaskine.
Solveig Gram Jensen er Berlingskes Europa-korrespondent
