Kampen mod »islamismens hydra« skal udkæmpes overalt og af alle.
Den handler også om at holde vågent øje »i skolen, på jobbet og blandt naboer«, fastslog Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ved en ceremoni for de fire politifolk, der i sidste uge blev dræbt af en kollega.
Velvalgte ord fra en som altid veltalende præsident. Der er bare et problem, konstaterer flere franske medier.
Hvad nytter det alt sammen, når ordensmagten ikke selv reagerer på de stadig mere himmelråbende tegn på radikalisering i egne rækker, der fortsætter med at dukke op efter massakren på politigården i Paris?
Da Mickaël Harpon torsdag formiddag i sidste uge forlod sin arbejdsplads i det majestætiske politihovedkvarter på Cité-øen, var det som en vellidt ansat i en af Frankrigs vigtigste efterretningsenheder, Direction du renseignement de la préfecture.
Den 45-årige IT-ekspert, der for år tilbage konverterede til islam, forekom måske nok lidt indesluttet og mut pga. sit handicap – en stærkt nedsat hørelse. Men alt i alt havde han ry for at være en erfaren og velintegreret kollega.
Harpon brugte imidlertid kaffepausen til at indkøbe to store knive hos en isenkræmmer. Og da han vendte tilbage, nåede han at skære halsen over på en overordnet og såre yderligere tre dødeligt, inden han blev skudt og dræbt af en vagt.
Hyldede angreb på Charlie Hebdo
Hvad i alverden var der sket? Den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, afviste i første omgang et islamistisk motiv og beskrev attentatmanden som en eksemplarisk medarbejder, der »aldrig havde givet anledning til bekymring«.
At ministeren i bedste fald var dårligt informeret, har vist sig at være det mindste problem. For »disse små tegn« på radikalisering, som Macron vil have franskmændene til at holde øje med i hverdagen, var i Harpons tilfælde så tydelige, at det burde have fået alle alarmklokker til at ringe.
»Godt klaret,« udbrød Harpon, da han i 2015 fik nyheden om massakren på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion. Et par kolleger overhørte ham og informerede deres chef. Men de blev enige om ikke at gøre en sag ud af det. En hyldest til terror, der andre steder i landet førte til bortvisning af skolebørn, fik altså ingen konsekvenser for efterretningsmedarbejderen.
Imamen i den moské, som Harpon frekventerede i forstadskommunen Gonesse, er berygtet for sine ekstreme salafistiske ideer. Imamen har længe været under overvågning af efterretningstjenesten og blev for år tilbage udvist fra Frankrig. En udvisning, som det imidlertid ikke har været muligt at eksekvere.
Harpon var holdt op med at hilse på sine kvindelige kolleger med såvel de klassiske franske kindkys som håndtryk. Også hans tøjvalg uden for arbejdspladsen vidnede om, at hans tidligere afslappede forhold til hans religion havde ændret sig.
Adgang til følsomme oplysninger
Den besynderlige mangel på rettidig omhu er så meget desto mere graverende, fordi Harpon i kraft af sit IT-job i efterretningsenheden havde adgang til stærkt følsomme oplysninger.
Meget tyder på, at han havde gemt en mængde af dem på en USB-nøgle, hvis avancerede koder en mindre hær af eksperter de seneste dage har arbejdet på højtryk for at knække.
Politiets fagforeninger frygter, at den bl.a. indeholder privatadresser på kolleger, som Harpon kan have delt med andre jihadister.
Hverken Islamisk Stat eller andre terrororganisationer har ganske vist indtil nu taget ansvar for angrebet, og Harpon har heller ikke selv bekendt sit tilhørsforhold til nogen af dem. Men alene tanken om, at han kan have udpeget tusindvis af potentielle terrormål, får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Eksperter advarer mod udrensning
Hvordan kunne det gå til? Og ikke mindst: Hvordan undgår de franske myndigheder, at noget lignende sker igen?
Det konservative medlem af Nationalforsamlingen Eric Ciotti kræver ligesom andre oppositionspolitikere en parlamentarisk undersøgelse af massakren på politigården.
Ifølge kilder fra det franske indenrigsministerium, som Le Figaro har talt med, er mindst 30 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne p.t. under mistanke for at være radikaliseret. Og regeringen har bebudet, at der vil blive strammet op på kontrollen med såvel dem, der allerede er i søgelyset, som generelt.
Men uanset hvor vanvittigt forløbet omkring Harpons radikalisering og konsekvenserne af den forekommer, advarer efterretningseksperter mod en større udrensning.
»Det er nødvendigt at reagere. Men hvis det fører til en situation, hvor alle er under konstant mistanke, vil det gå ud over effektiviteten af det operationelle efterretningsarbejde,« siger en af dem til Le Figaro.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
