Frem til 24. februar kørte den franske valgkamp som en klassisk flaske rød Bourgogne – flot, saftig og stringent med en god finish. Men Putins krig i Ukraine har skudt den »almindelige« valgkamp til hjørne.
Pludselig kunne intet vælte Emmanuel Macron.
»Helt som forventet har vi siden krigsudbruddet set en stigende tværpolitisk støtte til præsidenten. Helt fra venstre til højre side af det politiske spektrum. Så det er ikke en overraskelse, at Macron ventede helt til sidste øjeblik med at melde sit kandidatur,« skrev den franske politolog Gilles Ivaldi i starten af marts på The Conversation.
Det har ændret sig.
Krigen i Ukraine har haft den indvirkning på valgkampen, at Marine Le Pen har nærmet sig Macron i meningsmålingerne, mens den nye dreng i klassen, populisten og højrefløjskandidaten Éric Zemmour har måttet betale for sin tidligere ros af Putin.
Og den fremgang, som Marine Le Pen har oplevet i målingerne, fik Emmanuel Macrons ellers velsmurte valgmaskine til at afholde et stort valgmøde i lørdags.
»Ikke mange kan holde tale ligesom Emmanuel Macron. Præsidenten har en karisma og en retorik, som får franskmændene til at drømme sig væk til bedre tider, dengang fransk var et sprog, man lærte i skolen verden over. Højest gik de sproglige bølger, selvfølgelig, da det handlede om Frankrig selv,« skrev Berlingskes udsendte Solveig Gram Jensen, inden hun citerede Macron:
»Vi er håbets fyrtårn, som aldrig vakler, selv når alt synes tabt. Dette land som selv i de mest urolige tider aldrig opgiver sit ideal. Det er i sidste ende det, som Frankrig er, modstandens flamme, håbets styrke … Frankrig, det er dybest set øjeblikke af tapperhed og et par ord om kærlighed.«
Hverdagens problemer
For det var meningen, at valgkampen igen skulle handle om de hjemlige franske problemer. For eksempel om problemerne med vold mod kvinder.
»Det kan slet ikke gå godt i verden, når magten bliver konfiskeret af mænd på den måde. Det er virkelig gået tilbage i Europa, siden Angela Merkel trak sig tilbage. Hendes ikke-krigeriske pragmatisme mangler,« lød det fra Ségolène Royal, der var Socialistpartiets kandidat ved valget i 2007, hvor hun tabte til den konservative Nicolas Sarkozy, i et eksklusiv interview med Berlingske..
Det er også kun de sidste par dage, at problemerne med indvandring og ghettoer er slået igennem i valgkampen. Det skete, da det kom frem, at en ung jødisk mand i februar var blevet slået og forfulgt af en gruppe drenge, inden han blev kørt over og dræbt af en sporvogn.
Men krigen i Ukraine har også haft den konsekvens, at tidligere »hardlinere« i indvandringspolitikken ser anderledes på deres virke. I den sydfranske by Béziers, hvor Robert Ménard er borgmester, har konflikten fået Ménard til at ændre holdning.
»Da de første flygtninge fra krigen i Ukraine ankom til Béziers, fik jeg et flashback til min barndom. Jeg så mig selv i den samme situation, da min familie måtte forlade Algeriet (efter uafhængighedskrigen i den tidligere franske koloni. red.), og det satte en selvransagelse i gang,« fortalte han i et interview med Berlingske.
