Hele eftermiddagen havde rygterne svirret om dødt løb eller det, der var værre. Men da de første officielle exitpolls blev offentliggjort kl. 20.00 kunne Emmanuel Macron ånde lettet op.

Frankrigs præsident gennem de seneste fem år står til godt 28 procent af stemmerne mod omkring 24 procent til Marine Le Pen.

På tredjepladsen og udenfor finalepladserne må den rødgrønne Jean-Luc Mélenchon nøjes med godt 20 procent, mens resten af feltet af kandidater ligger langt bagefter.

Hvis de sædvanligvis ret præcise prognoser holder, ser det fornuftigt ud for Macron. Men præsidenten skal smøge ærmerne op, hvis han vil undgå ubehagelige overraskelser ved valgets anden runde om 14 dage.

Flere belgiske medier - de franske må ikke - havde i løbet af eftermiddagen offentliggjort målinger, der gav Macron og Le Pen lige mange stemmer eller et spinkelt forspring til præsidenten.

I stedet står præsidenten til en større første runde-sejr over sin vigtigste rival end ved valget i 2017. To ting bør imidlertid mane til forsigtighed.

Macron alene på midten

For det første kan Le Pen denne gang regne med forstærkning fra vælgere, der i første runde har stemt på den anden højrenationale kandidat Éric Zemmour. Samt givetvis også adskillige fra det konservative Les Républicains.

For det andet vil det komme an på en prøve, om den såkaldte »republikanske dæmning« - at vælgere fra resten af det politiske spektrum rotter sig sammen for at holde den yderste højrefløj uden for indflydelse - fortsat består.

Prognoserne afslører under alle omstændigheder - og uanset eventuelle justeringer i løbet af valgaftenen - et dybt polariseret Frankrig.

Op mod halvdelen af vælgerne er søgt mod hver deres yderfløj, og har ladt Emmanuel Macron stort set alene tilbage på midten.

På den yderste højrefløj kan Le Pen, Zemmour og andre højrenationale kandidater tilsammen mønstre langt over en tredjedel af stemmerne.

I den anden ende af det politiske spektrum har Jean-Luc Mélenchon fra partiet Le France insoumise støvsuget hovedparten af stemmerne på venstrefløjen.

Eksempelvis må den grønne kandidat, Yannick Jadot, hvis parti ellers tordnede frem ved lokalvalget i 2020, nøjes med beskedne godt fire procent.

Katastrofe for traditionelle partier

Samtidig er de traditionelt regeringsbærende partier, til trods for deres fortsat vigtige rolle i regional- og kommunalpolitik, forvandlet til irrelevante størrelser.

Valérie Pécresse fra Les Républicains - et parti, der oprindeligt blev stiftet omkring den legendariske general og præsident Charles de Gaulle - står med blot fire-fem procrent til et katastrofalt dårligt resultat.

Og Parti socialiste, der så sent som i forrige valgperiode regerede Frankrig med François Hollande som præsident, er så godt som udryddet med sølle to procent. 

Den socialistiske kandidat, Paris-borgmesteren Anne Hidalgo, opfordrede allerede få sekunder efter, at prognoserne blev offenliggjort sine vælgere til at stemme på Macron.

Den rødgrønne leder Mélenchon holdt derimod i første omgang fast i sin beslutning om ikke at støtte Macron. Han nøjedes med at opfordre til ikke at stemme på Le Pen.

Det kan ændre sig, hvis den højrenationale kandidat fortsætter de seneste ugers langsomme men sikre fremgang i meningsmålingerne.

Under alle omstændigheder har Le Pen mistet den knaldeffekt, det havde været for alvor at bide præsidenten i haserne efter første valgrunde.

Macron kan ånde lettet op - og med ham givetvis ikke så få regeringer rundt omkring i Europa.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.