Forestil dig, at du netop har beordret et større antal mennesker slået ihjel.
Måske er deres afsjælede kroppe efterfølgende blevet opløst i syre. Måske er deres afskårne hoveder blevet udstillet til skræk og advarsel for andre potentielle fjender.
Hvad trænger du nu mest til efter en lang og hård dag på jobbet som boss for et mexicansk narkokartel? Et velvoksent glas tequila, formentlig, men hvad mere?
Skal man tro journalisten Anabel Hernández har selv de mest bestialske og voldsparate forbrydere et livsvigtigt behov for at føle sig som mennesker og ikke som uhyrer.
Det er her, at deres kvinder kommer ind i billedet.
Bossernes hustruer og elskerinder spiller som omsorgspersoner – og i nogle tilfælde mere end det – en central rolle i narkokartellerne, som hidtil har været overset, mener Anabel Hernández.
»Kvinderne støtter dem emotionelt, omfavner dem, hjælper dem med at retfærdiggøre volden som noget, de jo kun gør for familiens skyld,« forklarer den mexicanske journalist i et interview til avisen El País og fortsætter:
»De er uundværlige – kvinderne er vigtigere end ilt. Disse mænd kunne ikke overleve alene. De er afhængige af denne støtte, følelsesmæssigt og seksuelt.«
El Chapos behov for omsorg
Mexicos mest berømte og berygtede narkoboss, Joaquín »El Chapo« Guzman, der i dag sidder fængslet på livstid i USA, er et godt eksempel.
»El Chapo« – »Den korte«, som han på grund af sin beskedne højde blev kaldt – var i årevis eftersøgt af politiet, efter at han to gange var flygtet fra mexicanske fængsler. Den ene gang i en vasketøjskurv, den anden via en kilometerlang tunnel.
Dette forhindrede imidlertid ikke lederen af Sinaloa-kartellet i gang på gang at sætte friheden på spil under jævnlige besøg hos sine mange elskerinder og sin hustru, Emma Coronel.
Ikke kun for at få sex, men også – og ifølge Anabel Hernández måske især – for at få omsorg.
Og »El Chapo« Guzmans unge kone er da også den oplagte hovedperson i journalistens bog om fænomenet, som udkom for nylig: »Emma y las otras señoras del narko« – Emma og narko'ernes andre kvinder.
»Emma er på mange måder prototypen på en narkokvinde. Samtidig er hun interessant, fordi hendes selvbillede undervejs krakelerer; fordi hun til sidst bryder med kartellet,« forklarer Anabel Hernández.
»En god mand, der aldrig siger et ondt ord«
Kvindernes vej ind i et forhold eller ligefrem et ægteskab med en narkoboss er forskellige.
Nogle gange er det skønhedsdronninger og tv-kendisser, som lader sig drage ind i den farlige, men også fascinerende verden.
Andre forhold opstår, når kartellerne – ligesom de europæiske kongehuse – gifter sig ind i hinanden som led i alliancer.
Ét har kvinderne, ifølge Anabel Hernández, til fælles. De er stort set alle mytomaner: Personer, der konstruerer en fortælling om sig selv og deres liv, som ofte er helt ude af trit med virkeligheden.
Emma Coronel, som den mexicanske journalist har interviewet flere gange, nægtede således hårdnakket og vedholdende, at »El Chapo« Guzman var indblandet i narkosmugling.
»Han er en god mand, hverken grov eller voldelig, der aldrig siger et ondt ord. Hans døtre forguder ham, og jeg er meget forelsket i ham,« som Emma Coronel har forklaret.
De to mødte hinanden ved en byfest i 2007. Hun var 17 år og netop blevet kåret som skønhedsdronning af delstaten Sinaloa. Han var 51 og topchef for kartellet af samme navn.
Egentlig havde Emma Coronel en jævnaldrende kæreste, men man siger ikke nej, når en narkoboss byder op til dans. Heller ikke, når han bagefter vil mere end det.
Influencer og reality-stjerne
Kort efter blev de gift. Hun fødte et par tvillinger. Og siden stod hun last og brast med »El Chapo«, lige indtil hun ikke kunne mere.
Da ægtemanden i 2016 for tredje og sidste gang blev anholdt og udleveret til retsforfølgelse i USA, fortsatte hun i første omgang sit dobbeltliv.
Udadtil blev hun med henvisning til den berømte amerikanske celebrity-familie kendt som »la Kardashian de Sinaloa«.
Hun blev influencer på Instagram og deltog i et i bedste fald bizart reality show for personer med tilknytning til narkokartellerne verden. Alt imens hun forsvarede sin og ægtemandens uskyld.
Under retssagen mod »El Chapo« holdt hun stramt masken, mens hans notoriske utroskab kom for dagen med diverse ydmygende detaljer.
Lige indtil Emma Coronel selv blev anholdt og endte med at indrømme sin meddelagtighed i ægtemandens business såvel før som, især, efter anholdelsen.
Forhold, som førte til, at hun i slutningen af november blev idømt tre års fængsel af en amerikansk domstol. En relativt mild dom, som anerkendte hendes usædvanlige tilståelse og anger.
Den morderiske flødekaramel nægter
Det er her, historien om Emma Coronel bliver atypisk. For det er uhørt, at en »narkokvinde« erkender sin rolle som »medhjælpende hustru«.
Andre kvinder, der bliver sat i intim forbindelse med narkobosserne i Anabel Hernández' bog, benægter alt.
Skuespilleren og tv-værten Galilea Montijo, som angivelig havde et forhold til en anden historisk narkoboss, Arturo Beltrán Leyva, har lagt et grådkvalt dementi på Instagram.
Også showkvinden Ninel Conde, der er kendt som »El Bombón asesino« – Den morderiske flødekaramel – afviser, at hun skulle have haft noget kørende med samme storforbryder.
Ifølge Anabel Hernández' anonyme kilder sendte Beltrán Leyva som et scoretrick en Lamborghini til den kendte showkvinde og bortførte hendes mand i flere dage, indtil der blev fundet en »løsning«.
Narkokvindernes glasloft
Forbindelsen mellem narkokartellerne og ikke blot showbizz, men også dele af den politiske verden, er, ifølge journalisten, i det hele taget tæt.
Hun nævner som eksempel, at Sinaloa-kartellet og kredsen omkring tidligere præsident Enrique López Nieto i en periode var kunder hos samme leverandør af luksusprostituerede.
Den del af bogen sælger eksemplarer, men det er den sociologiske analyse, som er interessant. Og her ser Anabel Hernández en begrænsning for hustruer og elskerinders indflydelse, trods alt.
Der er ingen kvinder blandt bosserne. Enkelte, som Sandra Ávila Beltrán – der er model for hovedpersonen i Netflix-serien »Queen of the South« – har deltaget aktivt i ledende biroller. Men ikke mere end det.
»Mexico er et mandschauvinistisk samfund, der i kartellernes verden bliver ekstrem. Og jeg er i min research ikke stødt på en kvindelig udgave af »El Chapo«,« siger Anabel Hernández.
Endnu.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
