Analyse: Tronen vakler under krisekongen. Julefesten fra helvede kan blive Boris Johnsons farvel

Boris Johnson forsøger af al magt at forsvare sig mod anklager om drukfester i Downing Street, mens briterne sad i isolation og døde alene på plejehjemmene. Men denne gang har premierministeren gjort sig skyldig i det, briterne hader mest af alt.

Det var i den konservative avis Daily Telegraph, at Boris Johnson skrev sin – alt efter temperament kan man kalde det den berømte eller berygtede klumme – der lagde grunden til Brexit og førte Johnson selv ind i premierministerboligen.

Nu er det i samme avis, at man kan lodde dybden af, hvor dyb og reel hans seneste krise er.