»Frankenstein II« eller »Vox-kabinettet«? Det lyder som titler på skrækfilm snarere end vittige betegnelser for de to mest sandsynlige regeringsalternativer ved søndagens spanske parlamentsvalg.
Når spanierne i disse timer i rekordhøjt antal strømmer til valgstederne, er det da også for manges vedkommende især drevet af vrede og frygt efter en kampagne, hvor konstruktiv debat om løsningen på landets mange presserende økonomiske og sociale problemer har været så godt som ikkeeksisterende.
I stedet vil højrefløjsvælgere for alt i verden undgå et nyt mandat til socialisten Pedro Sánchez med støtte fra rødgrønne, catalanske separatister og andre af de »landsforræderiske« kræfter, der har givet hans hidtidige regering (øge)navn efter Mary Shelleys horror-klassiker.
Spaniere, der befinder sig til venstre for midten, frygter på deres side, at en borgerlig koalition skal få flertal med støtte fra Vox, hvilket vil give det nye højrenationale parti afgørende indflydelse.
Og ingen stoler på meningsmålingernes spådom om, at en klar sejr til Sánchez vil blokere for højrefløjsalliancen. Dertil er indicierne om gevaldige mørketal, hvad angår opbakningen til Vox, alt for kraftige.
Bange for Vox
Forsøget på at finde et par af disse »skjulte« stemmer i La Verneda, et folkeligt og hårdtprøvet udkantskvarter i Barcelona, mislykkes ganske vist. Men det højrenationale parti spiller ikke desto mindre end vigtig rolle for samtlige vælgere, Berlingske har mulighed for at tale med.
»Det er et skæbnevalg, og jeg indrømmer gerne, at jeg er bange for Vox,« siger Jesús, en mand midt i 40erne, der har sat kryds ved venstrepartiet Podemos, og fortsætter:
»Konflikten her i Catalonien (forrige års løsrivelsesforsøg. red.) har vækket en spansk ultranationalisme til live. Og hvis de får held til at gennemtrumfe deres absurde ideer om at afskaffe vores selvstyre og rulle ligestillingen mellem kønnene tilbage, kan det blive farligt.«
Ifølge Albert, en anden midaldrende vælger, vil Vox storme ind i det nye parlament. Også fordi de faktisk har ret i enkelte ting:
»For eksempel er det positivt, når de sætter fokus på familiens vilkår og vores alt for lave fødselstal. Men deres ideer om Catalonien er totalt destruktive, og derfor tror jeg heller ikke, at de får ret mange stemmer her,« forudser han.
Patriotisk smæk for skillingen
Vox fik sølle 0,2 procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg i 2016. Når de nu står til opbakning fra godt hver tiende spanier i meningsmålinger, der som nævnt givetvis undervurderer partiet, skyldes det først og fremmest løsrivelsesforsøget i Catalonien.
For mange nationalsindede spanierne reagerede den tidligere regering ledet af det konservative Partido Popular (PP) alt for forsigtigt på udfordringen. Og selv om nyliberale Ciudadanos (Cs) også har kampen mod separatismen som mærkesag, tilbyder Vox mere patriotisk smæk for skillingen.
Eksempelvis skal selvstyret i den østspanske region ikke blot afskaffes. Partier, der går ind for et uafhængigt Catalonien, vil også blive forbudt, hvis Vox får magt, som de har agt, hvilket ville efterlade rundt regnet to millioner catalanere uden politisk repræsentation.
Et drastisk skridt, der langt fra kan udelukkes, hvis der opstår flertal til højre for midten. Spørgsmålet er, om PP og i særdeleshed Cs er parate til at acceptere de højrenationales program på det værdipolitiske område – eksempelvis kravet om at afskaffe særlovgivning mod mandschauvinistisk vold?
Den tredje vej
Cs-lederen Albert Rivera, der gerne vil fremstå som et spansk svar på Emmanuel Macron, har ganske vist svoret, at han ikke vil røre Sánchez med en ildtang, og de to politikeres dårlige personlige kemi er oplagt.
Men et samarbejde hen over midten mellem de nyliberale og socialisterne fra PSOE er efter alt at dømme erhvervslivets og finansverdenens foretrukne i en situation, hvor blokpolitik risikerer at flå Spanien midtover. Og presset på Rivera bliver massivt, hvis de to partier kan samle et flertal.
Tilbage i La Verneda ville det også for Franscisco være det lykkeligste udfald. Den unge mand er gået forkert, men hvis det lykkes ham at finde sit valgsted i løbet af dagen, vil han stemme på et af højrefløjspartierne.
»Jeg har sådan set ikke noget mod Vox, men jeg er sigøjner, så de vil nok ikke have mig,« siger Francisco med et grin og tilføjer:
»Nej, seriøst, det bliver Ciudadanos, fordi de er de mest centrum-orienterede, og forhåbentlig kan de blive enige med PSOE. En regering hen over midten vil være det bedste for økonomien, og det er det vigtigste for mig.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
