Willy Prévost græd som en pisket, mens han 9. januar 2015 fulgte TVs livetransmission af det blodige gidseldrama i en jødisk butik i udkanten af Paris. Han »var i chok«, har kæresten siden fortalt, over, at »Amédy Coulibaly gjorde uskyldige mennesker ondt«.
Prévost havde stået for at skaffe jihadistens bil. Angiveligt i »god« tro om, at den skulle bruges til et bræk og ikke en bølge af islamistisk terror, indledt med massakren mod satiremagasinet Charlie Hebdo to dage forinden. Men den franske anklagemyndighed giver ikke meget for hans tårer og endnu mindre for hans forklaring.