Da Helle Kettner Høeberg for nogle måneder siden besluttede sig for at stille op til europaparlamentsvalget for separatistpartiet Esquerra Republicana de Catalunya, blev hendes mor bange.
Datterens daværende kommunikationsjob i en af de organisationer, der kæmper for et uafhængigt Catalonien, var én ting. Men behøvede hun samtidig at kaste sig ud i en politisk karriere, der i værste fald kunne føre til et længere ophold i et meget lille rum med en dør, der er låst udefra?
»Min mor mener, at det var farligt med alle de politikerne, der sidder i fængsel,« forklarer den 35-årige dansker med henvisning til retsopgøret efter Cataloniens mislykkede løsrivelsesforsøg i 2017 og fortsætter:
»Det er ikke din kamp, sagde hun. Men jeg svarede: Jo, det ér min kamp, og det er også din. For hvis ikke vi kæmper imod, at man her i hjertet af Europa risikerer at blive sat i fængsel for at arbejde politisk, så er det europæiske projekt intet værd.«
Heldigvis for Helle Kettner Høebergs mor blev datteren ikke valgt. Til gengæld udnævnte Cataloniens regionale udenrigsminister i slutningen af maj Helle Kettner Høeberg til sin internationale pressechef.
En betroet post i selvstyreregeringen, hvor kampen for at overbevise omverdenen om retten til en selvstændig stat samt – ikke mindst – Spaniens politiske forfølgelse af de fængslede separatistledere står øverst på dagsordenen.
Og hvordan er den endt hos en dansker?
Danmark som forbillede
For Helle Kettner Høeberg er jobbet den foreløbige kulmination på en usædvanlig karriere og et politisk engagement, der i 2004 begyndte med et spanskkursus i Tarragona og fortsatte med en universitetsuddannelse som journalist i samme sydcatalanske by.
Undervejs har Helle Kettner Høeberg gjort sit benarbejde. Professionelt som kommunikationsjournalist med bred erfaring samt politisk, ikke mindst, som ivrig fortaler for den catalanske sag via sociale medier. Og det skader ikke at være fra Danmark.
»De catalanske ledere nævner ofte Danmark som model for det samfund, de vil skabe. Folk hernede ser os som et forbillede, især hvad angår etik og i forhold til de sider af spansk mentalitet – korruption og dovenskab med mere – som de vil væk fra,« forklarer Helle Kettner Høeberg, der er født og opvokset i Køge.
De seneste år har glansbilledet af høj samfundsmoral og samarbejdende folkestyre dog fået følgeskab af andre historier. Og selv om nyheder om øde øer, smykkelove og koranafbrændinger ikke på samme måde er bestemmende for synet på Danmark, piner overskrifterne Helle Kettner Høeberg, der trods 15 år i Catalonien fortsat føler sig meget dansk.
»Det er slet ikke noget, jeg kan identificere mig med. Men det er jo udtryk for en generel højredrejning, hvad angår udlændingepolitikken, der omfatter hele Europa – også lande som Sverige, Tyskland og Holland,« pointerer hun.
Socialdemokratisk separatisme
Det er fyraften, og vi sidder over et glas vin på en bar i Barcelonas centrale Born-kvarter. Ikke langt fra Helle Kettner Høebergs arbejdsplads i et gotisk palads fra den sene middelalder: Dengang da Catalonien var hjertelandet i et vidtstrakt kongedømme.
Forestillingen om den tabte selvstændighed er sammen med det catalanske sprog, der forsvares med næb og klør, blandt hovedargumenterne for, at Catalonien udgør en nation med ret til sin egen stat.
En omstændighed, der får kritikere både i og uden for Spanien – heriblandt den danske statskundskabsprofessor Marlene Wind – til at slå separatistbevægelsen i hartkorn med de seneste års højrenationale bølge og den nationalistiske trussel mod EU-samarbejdet.
Men det er noget vrøvl, mener Helle Kettner Høeberg.
»Til forskel fra nationalistiske bevægelser andre steder i Europa er den catalanske separatistbevægelse et venstreorienteret push. Man vil opbygge et rigtigt velfærdssamfund, noget andet og bedre, og ikke nødvendigvis som et projekt, der er vendt mod Spanien,« forklarer pressechefen og fortsætter:
»Også sammenligningerne med Brexit er helt ude i hampen. Storbritannien vil ud af EU og vil ikke være med til at betale. Catalonien vil bidrage og kæmper for retten til at være med som partner i projektet.«
Nationalstaternes EU, men med flere af dem
Det europæiske samarbejde, som de catalanske separatister gerne vil være fuldgyldigt medlem af, har efterhånden i årevis befundet sig i en nærmest permanent krise med løsrivelsesprocessen som et af de større bump på vejen.
Hvor bevæger EU sig hen set med øjne, der på én gang er danske og catalanske?
»Jeg tror ikke, at man kan få befolkningerne i så forskellige lande med på et ideen om en føderation, og jeg foretrækker også selv et nationalstaternes Europa. Det er i forvejen vanskeligt at få samarbejdet til at fungere, som det er nu,« vurderer Helle Kettner Høeberg.
Men hvis det nuværende antal af vidt forskellige lande skaber problemer, ville de så ikke bare blive endnu større, hvis selvstændigt Catalonien fik lov at være med? Også fordi det ville give separatister andre steder i Europa blod på tanden ...
»Det ville jo i så fald ikke være første gang i historien, at landegrænserne på europakortet blev rettet til, og om der er 27 eller 34 medlemmer af EU, vil ikke gøre den store forskel. Det er jo alligevel altid de samme store lande, som i sidste ende bestemmer,« siger Helle Kettner Høeberg med et grin.
Spanien slipper for let
Under alle omstændigheder handler det her og nu mere om at gøre opmærksom på, hvordan fundamentale borgerrettigheder – ifølge den catalanske selvstyreregering – er under pres i Spanien. En autoritær deroute, som det store sydeuropæiske land slipper langt billigere fra end eksempelvis Polen og Ungarn.
»Fængslinger af folkevalgte politikere og foreningsledere hører ikke hjemme i en europæisk retsstat i det 21. århundrede. Og retssagen mod dem giver mig endnu mere lyst til at kæmpe videre for et uafhængigt Catalonien,« fastslår Helle Kettner Høeberg.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
