Kupmagere eller politiske fanger – hvad er op og ned i retssagen mod catalanske separatister?

Hvorfor er de catalanske separatistledere tiltalt for oprør med risiko for domme på op til et kvart århundrede, og hvad blev der af Carles Puigdemont? Her er en forklaring.

Spansk politi gik hårdhændet til værks i forsøget på at forhindre den ulovlige folkeafstemning 1. oktober 2017. I dag begynder retsopgøret om løsrivelsesforsøget ved den spanske højesteret i Madrid.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Er de i alt 12 hovedtiltalte separatistledere, der tirsdag tager plads på anklagebænken i den spanske højesteret, en flok kupmagere uden skrupler i bestræbelserne på at løsrive Catalonien fra Spanien?

Eller er de at betragte som politiske fanger, der måske nok nægtede at adlyde de spanske myndigheder, men som bliver ofre for et justitsmord, såfremt højesteret dømmer dem for voldeligt oprør og dermed til 15 til 25 års fængsel?

Her er et overblik over retsopgøret efter forrige års catalanske løsrivelsesforsøg.

Hvem er separatistlederne, og hvad har de gjort?

Hovedparten af de tiltalte sad på centrale poster i Cataloniens selvstyreregering og parlament, mens to som ledere af separatistiske folkebevægelser deltog i planlægningen af løsrivelsesforsøget.

Sammen organiserede de en folkeafstemning 1. oktober 2017, som forinden var blevet erklæret ulovlig af den spanske forfatningsdomstol. Herefter udråbte de en catalansk republik, der dog aldrig blev til virkelighed, fordi den spanske centralregering tog magten i regionen.

Ni af dem er tiltalt for voldeligt oprør, de resterende for mindre alvorlige forbrydelser såsom misbrug af offentlige midler.

Hvad bygger anklagen om voldeligt oprør på?

Folkeafstemningen førte mange steder til vold, da vælgere forsøgte at hindre spansk politi i at konfiskere urnerne. Selv om de tiltalte ikke direkte opfordrede til voldsanvendelse, gennemførte de ifølge anklagemyndigheden afstemningen velvidende, at vold kunne blive konsekvensen.

Det spanske udenrigsministerium understreger i en erklæring, at et voldeligt oprør ifølge spansk lov ikke behøver at være militært.

Fremtrædende spanske jurister, heriblandt en tidligere højesteretspræsident, har kritiseret anklagemyndighedens fortolkning af oprørsparagraffen.

Hvad med Carles Puigdemont?

Den tidligere selvstyrepræsident og mest kendte separatistleder flygtede efter den spanske centralregerings magtovertagelse til Belgien sammen med en række af sine ministre.

Spanien udstedte herefter en international arrestordre for at få dem udleveret. I foråret 2018 blev Puigdemont anholdt i Tyskland nær grænsen til Danmark. Retten i Slesvig-Holsten afgjorde imidlertid, at der ikke var grundlag for at udlevere Puigdemont til retsforfølgelse for voldeligt oprør.

Herefter trak Spanien arrestordren tilbage. Såvel Puigdemont som de øvrige flygtede separatistledere er dog fortsat tiltalt i sagen og vil kunne retsforfølges, hvis de på ny sætter foden på spansk jord.

Oriol Junqueras, der her pryder et banner under en separatistdemonstration i september, risikerer 25 års fængsel. Junqueras, der var vicepræsident i selvstyreregeringen, valgte modsat Carles Puigdemont at blive i Spanien og tage retsopgøret efter forrige års løsrivelsesforsøg.  Fold sammen
Læs mere
Foto: LLUIS GENE/AFP/Ritzau Scanpix.

Retssagen er politisk eksplosiv – hvorfor?

For det første betragter den catalanske uafhængighedsbevægelse de anklagede i sagen som politiske fanger og »martyrer«, og hårde domme vil med stor sandsynlighed føre til uro og protestaktioner.

Samtidig afhænger premierminister Pedro Sánchez' parlamentariske flertal i Madrid paradoksalt nok af partier, som hovedparten af de anklagede tilhører. De kan vælte hans socialistiske regering allerede onsdag, såfremt de stemmer imod finansloven for 2019.

Også den spanske højrefløj vil bruge retssagen i sin benhårde opposition mod Sánchez.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa