Celso skal betale sit offer 45.500 kroner. Han har fået forbud mod at nærme sig hende. Og så skal han afsone en »sveder« i form af et kursus i seksuel adfærd.
Det er selvfølgelig træls. Men også ualmindelig billigt sluppet, når man i dommen mod den 64-årige landmand læser, hvordan det gik for sig den forårsaften i 2019.
Det var midt under abrikoshøsten, og Covadonga var blandt de sæsonarbejdere, som Celso havde hyret ind på sin landejendom i sydspanske Murcia.
Der var masser at lave, og den yngre kvinde fra Paraguay fattede ikke mistanke, da chefen en aften satte hende stævne og i sin varevogn kørte hen på et øde sted.
»Hold din kæft og gør, som der bliver sagt,« hvæsede Celso, da Covadonga spurgte, hvad de skulle. Og så gik han i gang.
Først greb han hende i håret, pressede hovedet ned mod sit skød og tvang hende til oralsex.
Derefter flåede han tøjet af hende og fuldbyrdede voldtægten, eller som sagens dommere i deres afgørelse beskriver det:
»Han penetrerede hende vaginalt – uden nogen form for beskyttelse – indtil han fik udløsning inde i hende, mens han sagde: 'Du er en luder. Hvis du satte dig ind i bilen sammen med mig, vidste du, hvad der ville ske'.«
Et »sindssygt« forlig
Hvad angår spørgsmålet om samtykke, er der imidlertid ikke meget at rafle om. Lægeundersøgelser viser, at Cavadonga bogstaveligt talt blev banket på plads omme bag i varevognen.
Celso har da også senere blankt indrømmet forløbet.
Og når den grove voldtægtsforbrydelse er så oplagt, hvordan i alverden er dommerne så nået frem til den afgørelse, som i sidste uge blev kendt?
Hvorfor ryger Celso (både hans og offerets navn er opfundet af retten for at beskytte deres identitet) ikke bag tremmer for en længere periode?
»Det virker også helt sindssygt,« medgiver Isabel Tobeña, der er talskvinde for dommerforeningen Juezas y Jueces para la Democracia, overfor avisen El País.
Forklaringen er, at Celso og Covadongas advokater blev enige med anklagemyndigheden om at indgå et forlig.
Han erkendte forløbet og tilbød at punge ud. Hun accepterede. Anklagemyndigheden gjorde sit med et krav om blot to års fængsel, der ikke udløser afsoning. Og så kan retten ikke gøre andet end at følge trop.
Frygt og skam
45.500 kroner er muligvis en anselig sum for Covadonga hjemme i Paraguay, men når hun har accepteret aftalen, handler det næppe kun om økonomi.
Dommen nævner ikke noget om hendes motiv, men fra andre sager ved man, at voldtægtsofre kan have en række gode grunde til at løse sagen i mindelighed.
Der er frygten for i retssalen igen at skulle konfrontere sin overgrebsmand. Der er skammen i sager med stor mediebevågenhed.
Og der er udsigten til et årelangt og belastende forløb ved Spaniens langsomt arbejdende domstole, før offeret kan sætte punktum og komme videre.
Ønsket om at indgå forlig er med andre ord forståeligt. Og især i sager, hvor ofret er mindreårigt, er det ofte den eneste rigtige løsning, påpeger både jurister og kvindesagsforkæmpere.
Men hvad med retsfølelsen? Er det rimeligt, at også voldtægter og andre former for overgreb mod voksne spanske kvinder i syv procent af tilfældene bliver straffet mildere end de burde?
Politifolk i uniform voldtog ung pige
En dom fra Estepona, der ligeledes blev kendt i den forløbne uge, virker om muligt endnu mere himmelråbende end Celsos »sveder«.
Tre unge studerende fra Madrid var taget til solkystenklaven for at fejre, at skoleåret var slut. Og efter en lang nat i byen blev de på vej hjem til en ferielejlighed stoppet af politiet.
De var påvirkede af alkohol, og betjentene beordrede dem ud af bilen og sendte dem hjem i en taxi. Så vidt, så godt.
Kort efter mødte de to godt 40-årige kommunale politifolk – fortsat i uniform – imidlertid op i lejligheden. Her tvang de en af pigerne til at indtage kokain og derefter til sex, mens vennerne magtesløse så på.
Anklagemyndigheden rejste senere tiltale med krav om 30 års fængsel for voldtægt og groft misbrug af offentlig stilling. Men nu er der, på offerets foranledning, indgået forlig.
»Dette er ikke en privatsag«
Betjentene slipper med et par år i varetægtsfængsel mod at betale en erstatning på små 600.000 kroner samt at deltage i et kursus i seksuel adfærd.
De er også blevet smidt ud af det kommunale politikorps, trods alt.
Den klækkelige erstatning og en lav risiko for »tilbagefald« retfærdiggør den milde straf, hedder det i afgørelsen. En af dommerne er imidlertid lodret uenig.
»Dette er ikke en privat sag. Den har offentlig interesse og skaber tvivl om vigtige samfundsværdier såsom beskyttelsen af kvinder,« skriver han i en udtalelse.
Ifølge en ny lov skal voldtægter fremover sortere under Spaniens særlige domstole for kønsrelateret vold, der – må man formode – vil være mere lydhør for den type argumenter.
Men den er ikke trådt i kraft endnu. I mellemtiden kan Celso og de to betjente nøjes med at sætte sig på skolebænken for – forhåbentlig – at lære, at man altså skal lade være med at gå og voldtage folk.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
