De kunne slet ikke få nok. I otte lange minutter blev de amerikanske kongresmedlemmer stående, mens de klappede begejstret af den daværende italienske premierministers tale i Capitol-bygningen i 2006.
Det er rekord for en vestlig leder. I hvert fald hvis man skal tro den helsidesannonce med skamløs selvros, Silvio Berlusconi forleden lod trykke i sin egen avis, Il Giornale. Og budskabet er ikke til at tage fejl af:
Hvis Il Cavaliere har triumferet på den frie verdens største politiske scene, kan det kun gå for langsomt med at få ham valgt til Italiens næste præsident.
Man kan mene, at argumentet virker en smule desperat. Ligesom andre af annoncens fun facts – såsom antallet af hans børn, børnebørn og akkumulerede personlige stemmer gennem en lang politisk karriere.
Alligevel tør ingen afskrive Berlusconi, når medlemmerne af parlamentets to kamre samt en række regionale repræsentanter mandag indleder de hemmelige afstemninger.
For den tilsyneladende uopslidelige 85-årige ekspremierminister kan meget vel ende som det mindste onde og manden, der kan forhindre et nyt kaos i EUs tredjestørste land.
Hadeobjekt og symbol på korruption
Der er ellers adskillige gode grunde til at fravælge Berlusconi til en post, hvor han skal fungere som neutral overdommer og stabiliserende kraft i et omskifteligt politisk system.
Siden den milanesiske mediemogul i 1994 stormede ind i politik med sit parti opkaldt efter fodboldkampråbet »Forza Italia«, har han været mange italieneres foretrukne hadeobjekt.
Femstjernebevægelsen, der er landets største parti, blev således stiftet som reaktion på det magtmisbrug og den korruption, som Berlusconi under sine sammenlagt næsten ti år ved magten symboliserede.
Trods en lang række retssager er det ganske vist kun én gang lykkedes at få ham dømt ved samtlige instanser, inden forbrydelserne faldt for forældelsesfrister.
En på papiret længere fængselsstraf for groft skattesvig i 2013 endte med et enkelt års samfundstjeneste, der blev »afsonet« som plejehjemsassistent. Og Berlusconi er nu igen valgbar.
Men flere sager verserer fortsat ved de italienske domstole. Heriblandt en af dem, der har at gøre med Il Cavalieres moralske habitus – for nu at sige det på en pæn måde.
De lange skygger fra »bunga-bunga«
En række afsløringer af Berlusconis udsvævende kærlighedsliv kulminerede i 2010 med anklager om, at han havde dyrket sex med en mindreårig marokkansk luksusprostitueret.
Den daværende premierminister indbød med jævne mellemrum til, hvad han selv betegnede som »galante middagsselskaber« i sin villa nær Milano.
Blandt andre indviede var Berlusconis sexorgier – med et udtryk, som angiveligt blev introduceret af den tidligere libyske leder Moammar Gaddafi – kendt og berygtet som »bunga-bunga«.
Deltagerne omfattede såvel magtfulde personer som »professionelle«, og blandt de sidstnævnte var i 17-årige Karima El Marough alias »Ruby Hjerteknuser« angiveligt en af Berlusconis favoritter.
En appeldomstol frikendte ham i 2014 for sex med mindreårige, fordi han tilsyneladende havde været uvidende om pigens alder.
Men en afledt sag om, hvordan Berlusconi betalte en række af de unge prostituerede for i retten at lyve om festerne, verserer fortsat og kan i teorien indhente ham når som helst.
Monogami og skrøbeligt helbred
De seneste år har der været relativt stille om Berlusconis sexliv. I 2020 skiftede han ganske vist sin 34-årige kæreste ud med en endnu yngre model.
Men samlivet med nu 32-årige Marta Fascina foregår så vidt vides stilfærdigt og uden svinkeærinder. Måske også fordi helbredet ikke længere er til bunga-bunga.
Berlusconi gennemgik i 2016 en livstruende hjerteoperation. Han har under pandemien været alvorligt syg af covid-19 og lider fortsat under eftervirkningerne.
Det skrøbelige helbred udgør endnu et argument mod den tidligere premierminister som præsident.
Il Cavaliere synes imidlertid fast besluttet på at opfylde løftet, han gav sin mamma, Rosa, på hendes dødsleje, om at gå efter Italiens højeste embede.
Også fordi han – alle de ovennævnte forbehold taget i betragtning – har overraskende gode kort på hånden.
Overhalet indenom af Trump og BoJo
Den disruptive populist, der excellerede i racistiske bemærkninger om Barack Obama og ringeagtsytringer om Angela Merkels bagdel, er med tiden kommet til at fremstå som en nærmest moderat centrumdemokrat.
På hjemmebane har en rabiat nationalistisk højrefløj vokset sig stærk og vist sin destabiliserende kraft i EU, mens Lega med Matteo Salvini som den stærke mand sad i regering med Femstjernebevægelsen.
Internationalt har andre vestlige ledere som Donald Trump og Boris Johnson overhalet Berlusconi indenom og reduceret hans excentriske opførsel til relativt uskyldige klovnerier.
Berlusconis Forza Italia er i dag det nærmeste, man kommer på et traditionelt konservativt, proeuropæisk og proatlantisk parti i Italien.
Og selvom både Lega og postfacistiske Fratelli d'Italia er vokset ham over hovedet i højrefløjens valgforbund, udnytter Berlusconi dygtigt sin nye midterposition.
Som da han for godt et år siden overbeviste koalitionspartnerne om at stemme for finansloven for 2021.
Hvorefter den daværende premierminister, Femstjernebevægelsens leder Giuseppe Conte, måtte bide hovedet af al skam og takke ham med brug af ærestitlen Il Cavaliere.
Berlusconi eller kaos
Også Mario Draghi, der nu i et år har stået i spidsen for en national samlingsregering med deltagelse af stort set samtlige partier, har et godt og nærmest hjerteligt forhold til Berlusconi.
Netop den usædvanlige konstellation, der er kittet sammen af Draghis autoritet og behovet for at bringe Italien frelst gennem pandemien, udgør Berlusconis trumfkort.
Den tidligere europæiske centralbankdirektør er det oplagte valg til posten som ny præsident, og Draghi er på ingen måde afvisende.
Men sker det, vil Forza Italia-lederen trække sit parti ud af regeringen, har han ladet forstå. Hvilket med stor sandsynlighed vil fremprovokere valg og monumental usikkerhed.
Med andre ord: Berlusconi eller kaos.
Il Cavaliere arbejder i disse dage på højtryk med at overtale og smøre de omkring 50 valgmænd, han mangler for at samle et flertal.
Hvis altså Lega og Fratelli d'Italia holder deres løfte om at bakke ham op, hvilket ikke kan tages for givet.
Det eneste sikre er, at 85-årige Silvio Berlusconi endnu en gang er genopstået fra de politisk døde. Og at han igen sidder centralt placeret ved bordet, når Italiens fremtid de kommende dage og uger bliver afgjort.
