Franskmændene er trætte af deres visionære præsident: »En politiker som svæver frit i det ydre rum«

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har rullet den ene ambitiøse forandring efter den anden ud i sit forsøg på at tilføre Frankrig en ny dynamik.

Han har lettet den omfattende lovgivning på arbejdsmarkedet. Han har taget livtag med de engang så magtfulde fagforeninger. Han har trimmet bevillingerne til de små landsbyer. Og tirsdag fremsatte han så endnu et forslag: En dristig vision for en økologisk overgang, som blandt andet omfatter en lukning af fjorten atomreaktorer inden år 2035 og en reduktion af brugen af fossile brændstoffer.

Men igen behøvede Macron ikke lede længe efter tegn på, at hans langsigtede visioner ikke rigtigt vækker genklang blandt franskmændene, som er mere optaget af de mere umiddelbare behov.

Almindelige mennesker siger, at præsidenten med sine flotte taler om planetens skæbne overser den daglige kamp for tilværelsen, og de kræver, at han lytter.

»Det virker som om, han er døv,« siger Fabrice Schlegel, der har ført an i nogle af de demonstrationer, som har præget Frankrig i de seneste par uger. »Han taler til os om en økologisk overgang. Det her er en politiker, som svæver frit i det ydre rum.«

Der herskede kaos i Paris lørdag, og der ventes flere optøjer i den kommende weekend – alt sammen drevet af vrede over de stagnerende lønninger, nye afgifter på benzin og diesel samt mere generelle bekymringer over de månedlige udgifter.

Massedemonstrationerne bliver organiseret via internettet, og de er tilsyneladende dukket frem af den blå luft, men dækker nu hele landet. De er ikke knyttet til noget enkelt parti eller fagforening og har skiftende ledelse. Mange af deltagerne siger, at de aldrig tidligere har demonstreret endsige stemt ved landets valg.

Nogle historikere er begyndt at sammenligne protestbevægelsen med bondeopstandene i det 14. århundrede, og den udgør den hidtil farligste udfordring for den unge præsident. Han har lovet at forandre ikke bare Frankrigs energisektor, men også dele af økonomien og det sociale sikkerhedssystem, som landet efter Macrons mening ikke længere har råd til.

Macrons dagsorden fænger ikke

På en dag, hvor Emmanuel Macron ellers havde planlagt at fremlægge sit energiprogram og tale om »det grønne« Frankrig, måtte han i stedet tage stilling til »det gule« Frankrig – nemlig de gule sikkerhedsveste, demonstranterne har iført sig som en slags symbol.

»Hvad jeg gerne vil have, at franskmændene skal forstå – og særligt dem, som siger noget i retning af, at »vi kan forstå, at præsidenten og regeringen taler om verdens undergang, men vi – vi taler om udgangen af måneden« – jeg vil gerne have dem til at forstå, at vi skal tage os af begge dele,« sagde Macron i Paris.

Men til trods for præsidentens insisteren på, at han forstod befolkningens trængsler, så tilbød han ikke nogen løsninger – for eksempel på den særligt forhadte stigning i afgiften på brændstof. Talen forekom derfor mange at være ude at trit med den politiske virkelighed.

Under Macrons tale viste fransk TV billeder af demonstranter, der fyldte Paris' gader i sidste weekend. Frankrig er det land i verden, som er mest afhængigt af atomkraft, men at landet nu skal til at reducere denne energiform med 50 procent var sådan set ligegyldigt for dem, sagde den ene demonstrant efter den anden i interviews.

Købsfortrydelse

Lige siden Emmanuel Macron trådte til som Frankrigs præsident i maj 2017, har problemet været, at omfanget af hans vision alle dage har været større end dybden af hans popularitet.

Han var uprøvet som politiker, og den tidligere investeringsbankmand blev mere eller mindre valgt som følge af fravalg. Han førte en lidt oprørsk kampagne efter at være hoppet af fra det socialistparti, hvor han aldrig rigtig havde følt sig hjemme. Det borgerlige Frankrigs Francois Fillon førte længe i meningsmålingerne, men hans valgkamp sank sammen under vægten af en skandale. Samtidig vægrede mange franskmænd sig ved at stemme på det yderste højres kandidat, Marine Le Pen.

Franskmændene tog derfor chancen med et nyt ansigt og stemte for forandring, men måske fik de mere, end de havde regnet med. Det er en handel, som har afstedkommet en hel del købsfortrydelse blandt vælgerne. Og det kan ende med at fælde den ambitiøse, men også politisk naive præsident, som er faldet støt i meningsmålingerne.

Tirsdag insisterede Macron flere gange på, at han forstod den spændte situation, som landet er havnet i.

»Jeg forstår denne frygt,« hed det i hans tale. »Jeg hører utilfredsheden. Jeg hører vreden, som også har en vis berettigelse.«

Han lovede derpå et »stort« møde med »græsrødderne« – herunder medlemmer af De Gule Veste – for at finde frem til »løsninger.«

»Han lytter ikke«

Men Macron lovede ikke at lempe afgiften på brændstof, og han lovede heller ikke at kæmpe for højere lønninger, som mange af lørdagens demonstranter finder nødvendige, hvis de skal overleve.

Præsidenten lovede heller ikke at lette skattebyrden for almindelige franskmænd, som er steget med 25 milliarder euro (186 mia. kroner, red.) om året i alle år mellem 2002 og 2017.

Fabrice ​Schlegel fra De Gule Veste var da heller ikke imponeret:
»Det var langtfra, hvad der var nødvendigt,« sagde han over telefonen fra Jura-bjergene på grænsen til Schweiz. »Han lytter ikke til vreden. Det var ren Macron!«

En anden repræsentant for De Gule Veste satte lidt flere ord på:
»Hr. Macron hælder benzin på bålet, når han sådan undlader at tage franskmændenes vrede og lidelser alvorligt,« sagde Benjamin Cauchy fra Toulouse. »Han har lukket sig selv inde i sin økologiske overgang, men han svarer ikke på bekymringerne om lave lønninger og faldende købekraft.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist