Edgardo Greco var stolt over endelig at have foden under eget bord efter en årrække som pizzabager på andre restauranter.
Så stolt, at han smed al forsigtighed over bord og sagde ja til en avisomtale af sit »lille hjørne af Italien« i den østfranske by Saint-Etienne.
Det var dumt gjort. For det kan godt være, at mafiaen aldrig glemmer. Men det gør den italienske stat heller ikke, og reportagen blev begyndelsen til enden på en ikke færre end 16 år lang flugt.
»Rocco«, som stamgæsterne kaldte den hyggelige restaurantejer, var især ivrig efter at fortælle om sin signaturret – pasta flamberet i en udhulet parmigiano reggiano-ost.
Han udbredte sig også med glød i stemmen om mad lavet helt fra bunden af friske råvarer og egnsretterne, han havde lært at lave af sin calabresiske bedstemor.
En gastronomisk kærlighedserklæring til hjemregionen på den italienske halvøs sydspids, som sandsynligvis ville være gået upåagtet hen, hvis det ikke var for artiklens ledsagende foto.
Edgardo Greco havde ladet sig portrættere med en velvoksen calzone i hånden og uden mundbind, som den endnu aktive coronapandemi ellers gav ham en perfekt undskyldning for at bære.
Afsløret af ansigtsgenkendelsesprogram
Nogle måneder senere poppede reportagen op i et ansigtsgenkendelsesprogram hos det italienske carabinierikorps, og så var der bingo på alle plader.
Den stilfærdige, 63-årige pizzabager fra Saint-Etienne var identisk med et brutalt medlem af Italiens mest magtfulde kriminelle organisation: Ndrangheta-mafiaen i Calabrien.
Kendt og frygtet som »Fængselsmorderen« havde Edgardo Greco været som sunket i jorden, siden han i 2006 flygtede fra en livstidsdom for dobbeltdrab.
Men nu havde han afsløret sig selv, og efter omhyggelige forberedelser blev han i begyndelsen af februar anholdt af fransk politi – bistået af carabinieribetjente fra hjembyen Cosenza.
I sidste uge accepterede en domstol i Lyon desuden, efter nogen tøven, Italiens begæring om at få ham udleveret.
Og medmindre en appelinstans omstøder afgørelsen, kan den tidligere mafiabøddel se frem til et snarligt gensyn med sit savnede hjemland.
Omend fjernt fra både pizzaovne og udhulede parmesanoste, bag tremmer som livstidsfange i et topsikret fængsel.
Dobbeltdrab med jernstang
Greco fik sit tilnavn, da han som indsat under en gårdtur gik til angreb på bossen fra en konkurrerende klan med en kniv.
Det dristige drabsforsøg mislykkedes, men prædikatet »fængselsmorder« blev hængende og var med til at sikre ham en central rolle i 1980erne og de tidlige 1990eres 'Ndrangheta.
Forinden havde han som en slags hangaround især gjort sig bemærket med røverier af banker og pengetransporter.
Nu blev han, midt under et blodigt internt opgør i Cosenza-området, forfremmet til en af Perna-Pranno-klanens vigtigste killers.
Det var i den egenskab, at Greco i 1991 fik til opgave at tage sig af to brødre, som klanbosserne havde mistet tilliden til. Og han gik til opgaven med vanlig brutalitet.
Stefano og Giuseppe Bartolomeo blev lokket ind i en fiskeforretning, tærsket til døde med en jernstang og skaffet af vejen.
Men ikke nok med det.
Et par år senere gravede Greco ligene af de to brødre op igen og opløste dem i syre for at sikre sig, at alle spor var slettet.
Fortrød fortrydelse
Det var dette dobbeltdrab, der adskillige år senere i 2006 udløste livstidsdommen – til stor harme for »fængselsmorderen«.
Han havde nemlig i mellemtiden besluttet at slå en handel af med myndighederne ved at fortælle om 'Ndranghetaen mod at slippe billigere fra sine forbrydelser.
Men informationerne fra den calabresiske pentito (fortryder) var tilsyneladende ikke meget værd.
I hvert fald hindrede samarbejdet ikke en hård dom, og da det stod klart, sagde Greco helt farvel til sit tidligere liv og gik under jorden.
Modsat mange andre mafiosoer på flugt – eksempelvis den nyligt arresterede Cosa Nostra-boss Matteo Messina Denaro – gemte Greco sig ikke i lokalsamfundet.
Han forsvandt behændigt ud af landet og formåede at holde sig under radaren trods diverse internationale arrestordrer.
Den tidligere killer opholdt sig tilsyneladende både i Østrig, Tyskland og Spanien, indtil han slog sig fast ned i Frankrig og nærmere bestemt Saint-Etienne.
Anholdelse med symbolværdi
Her levede han i en årrække ubemærket under falsk identitet.
Den brutale »fængselsmorder« forvandlede sig til hyggelige »Rocco«.
De dramatiske kriminelle aktiviteter blev lagt på hylden til fordel for det stilfærdige slid ved pizzaovnen.
Og sådan kunne det formentlig være fortsat, hvis ikke Greco havde givet efter for sin ubændige lyst til at fortælle om flamberede pastaretter i den lokale avis.
At den pensionerede killer ret beset afslørede sig selv, har imidlertid ikke forhindret de italienske myndigheder i at fejre anholdelsen som en triumf.
»Selvom han ikke længere begår kriminalitet har det en stærk symbolværdi at fange et højtstående medlem af 'Ndrangheta,« siger Marisa Manzani fra anklagemyndigheden i byen Catanzaro til den franske avis Le Monde.
Samtidig fandt anholdelsen sted som led i en fælles europæisk indsats mod den magtfulde og uhyggeligt vidt forgrenede calabresiske mafia.
Et samarbejde, som onsdag også gav mere frisk frugt, da mindst 132 aktive medlemmer af organisationen blev anholdt i otte forskellige lande.
Adskillige af dem brugte ligeledes restaurationsvirksomhed som skalkeskjul.
Franske domstole vægrer sig
Når man gnider sig i hænderne i den italienske regering, handler det imidlertid nok så meget om, at en udlevering af Greco kan komme til at danne præcedens.
Frankrig har gennem årtier nægtet at overlade en række militante venstrefløjsaktivister i eksil til italienerne – heriblandt tidligere medlemmer af terrorgruppen De Røde Brigader.
Dem har den nye højrefløjsregering i Rom en særlig interesse i at få fingre i.
Men selvom Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har lovet at efterkomme ønsket, er franske domstole fortsat tilbageholdende, viser to sager fra så sent som i marts.
De stoler ikke på, at italienerne vil respektere de udleveredes rettigheder og garantere deres sikkerhed.
Det er da også præcis det argument, Edgardo Grecos advokat bruger i sin appel mod sidste uges beslutning om udlevere ham.
»Hvis min klient vender tilbage til i Italien, er han død – både i juridisk og fysisk forstand. Han vil blive indhentet af sin fortid,« siger advokaten til Le Monde.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
