Alt var timet og tilrettelagt – og sjældent har Egon Olsens berømte replik fra filmene om forbryderbanden fra Valby været mere på sin plads.
Billederne af mafiabossen Marco Raduanos på én gang effektive og lavkomiske flugt kunne være sakset direkte fra de populære danske folkekomedier.
Ydmygelsen af det italienske fængselsvæsen, der huser tusindvis af farlige mafiosoer, er total. Og som om det ikke var nok, kommer den midt under en betændt debat om afsoningsforhold.
Allerede få timer efter, at Raduano fredag eftermiddag var undveget højsikkerhedsfængslet Badu 'e Carros på øen Sardinien, begyndte optagelser af flugten at cirkulere på de sociale medier.
Billederne, der angiveligt stammer fra overvågningskameraer, viste, hvordan bossen firede sig ned af fængslets fem meter høje ydermur, sprang det sidste stykke og løb væk.
Til formålet havde han fabrikeret et reb ved at binde fire lagener sammen og fastgjort det til en krog, der passede perfekt til murens kant.
Det er en flugtmetode, der er stort set lige så gammel som traditionen for at spærre forbrydere inde, men som ikke burde være mulig i 2023.
Og Marco Raduanos ureglementeret store beholdning af sengelinned er i den forbindelse kun en blandt flere uforståelige sikkerhedsbrister.
Kunne selv låse sig ud
Det hører med til historien, at Raduano havde forberedt sig længe og omhyggeligt.
Efter målrettet arbejde i motionslokalet var mafiabossen, der er kendt under det sigende øgenavn »Pallone« – »Bolden – kommet ned i vægt og i tilstrækkelig god form til at forcere muren.
Samtidig havde han meldt sig til jobbet som medhjælper i biblioteket, der ligger på fængslets øverste etage.
Et perfekt sted til observation af betjentenes sikkerhedsprocedurer og svage punkter i de fysiske forhindringer.
Men hvordan kunne det gå til, at Marco Raduano havde nøgler til fængslets afdeling for de farligste fanger, hvor han var indsat, og dermed selv kunne låse sig ud?
Og hvorfor holdt ingen tilsyneladende øje med overvågningsbillederne fra den ydre fængselsgård, hvilket betød, at flugten først blev opdaget efter to lange timer?
Meget tyder på, at mafiabossen har fået hjælp fra såvel andre indsatte som ansatte, hvilket er ekstremt alvorligt i et højsikkerhedsfængsel.
Ifølge repræsentanter for personalets faglige organisationer er den vigtigste forudsætning på flugten imidlertid mere triviel.
Én betjent til 30 farlige indsatte
»Det skulle ske før eller siden i et fængsel, hvor sikkerheden er hullet som en si,« siger Giovanni Conteddu til avisen La Stampa og fortsætter:
»I højsikkerhedsafdelingen med 30 indsatte er der kun én betjent på vagt ad gangen. Og i rummet, hvor nøglerne opbevares, er der ingen.«
Gennarino De Fazio, en anden faglig repræsentant tilføjer, at betjente, der i teorien skulle stå for videoovervågning, samtidig bliver sat til alle mulige andre opgaver.
Mandskabsmanglen er, med andre ord, akut i et fængsel med fanger fra Italiens mest magtfulde mafiaorganisationer – herunder Raduanos mindre kendte, men ikke mindre brutale Sacra Corona Unita fra Apulien.
Og hans ydmygende flugt fra Badu 'e Carros har fyret yderligere op under en i forvejen betændt debat om forholdene for Italiens farligste indsatte.
Det sydeuropæiske land kan nemlig godt finde ud af at spærre folk effektivt inde, hvis de afsoner efter fængselsreglementet paragraf 42-bis.
Regimets totale og permanente isolation anvendes især for at hindre mafiabosser i at styre deres kriminelle organisationer fra fængslet. Men også andre kategorier af fanger risikerer at ryge i hullet til skræk og advarsel.
Isolationsfængsel og festfyrværkeri
Den militante anarkist Alfredo Cospito har sultestrejket i 140 dage i protest mod sine hårde afsoningsforhold, og hans helbred er efterhånden alvorligt svækket.
Cospito er dømt for at have skudt direktøren for et atomkraftværk i benene og for en serie bombeattentater. Alvorlige forbrydelser der imidlertid ikke har kostet dødsofre eller – ifølge anarkistlederen – haft til hensigt at slå nogen ihjel.
Protesterne mod Alfredo Cospitos isolationsfængsel har allerede ført til uroligheder, og Marco Raduanos flugt vil næppe gyde olie på vandene.
For hvordan kan det gå til, at en blodig mafiaboss, der idømt 18 års fængsel, ikke blot slipper for paragraf 42-bis, men tilsyneladende også kan komme og gå som han vil?
Svaret blæser i vinden over Sardinien, hvor en monumental menneskejagt nu i fire dage har været i gang – men indtil videre uden resultat.
Da nyheden om Raduanos flugt fredag aften blev kendt, gik et festfyrværkeri til gengæld i gang i hans hjemby, Vieste, lidt nord for Bari.
Men det var for at fejre en 40-års fødselsdag, forsikrer den lokale borgmester over for nyhedsbureauet Ansa.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
