De færreste københavnske cyklister har formentlig overvejet sagen, mens de tramper afsted på hovedstadens internationalt berømmede stinet.
Men opfører de sig ret beset ikke lidt venstreorienteret og måske ligefrem woke, når de benytter det tohjulede og muskeldrevne transportmiddel?
Jo, lyder svaret prompte, hvis man spørger det højrenationale spanske parti Vox. Og det gør man nu i en række større spanske byer, hvor der er kommet nye boller på suppen efter kommunalvalget i maj.
Spanien rykkede markant til højre ved valget, hvor der også blev stemt på regionalt niveau i det meste af landet med konservative Partido Popular som den store sejrherre.
Men de borgerlige har mange steder brug for Vox for at kunne regere.
Og partiet, der længe blev set som ikkestuerent, har taget sig godt betalt, viser en række konstitueringsaftaler.
Først og fremmest på det værdipolitiske område, hvor især initiativer i forbindelse med kampen mod kønsrelateret vold står for skud.
Mere overraskende har det højrenationale parti også blæst til kulturkamp på trafikområdet.
I en række kommuner – heriblandt nogle af de største som Palma de Mallorca, Valladolid, Elche og Gijón – har nye højrekoalitioner bebudet, at de straks går i gang med at sløjfe cykelstier.
Storbyhipstere på christianiacykler
Men hvorfor egentlig?
Var vi ikke lige – også i lande uden samme tradition som Danmark – blevet enige om, at cykling er godt for både helbredet, miljøet og mobiliteten, især i de store byer?
I det omfang de nye bystyrer har gidet forklare sig, handler indgrebene om praktiske forhold som trafikpropper og sikkerhed for fodgængere, lyder det.
Det er rigtigt, at Spaniens i seneste år hastigt voksende cykelstinet langt fra altid er lige gennemtænkt, og at det nogle steder har givet anledning til vrede og protest.
Eksempelvis viser afstemningsresultatet I Madrid-forstaden Rivas – en traditionelt rødgrøn højborg – klare højreflertal i de kvarterer, som er berørt af en polemisk cykelsti.
Men der næppe tvivl om, at Vox med den tydeligvis koordinerede offensiv samtidig vil sende et værdipolitisk signal om, hvem der har ret til at færdes i byens rum og hvordan.
Storbyhipsterne skal ikke tro, at de bare kan drøne rundt på deres christianiacykler, mens forstadsfamilien må køre spidsrod gennem stillegader under indkøbsturen.
63 procent holder sig midt på stien
Men har Vox ret, når partiet indirekte påstår, at det er venstreorienteret at cykle, mens ordentlige nationalkonservative spaniere hellere tager bilen?
Nej, hævder David Moscoso, der i årevis har undersøgt, hvordan befolkningen i sydspanske Andalusien forholder sig til en række miljøspørgsmål.
»63 procent af dem, som jævnligt bruger cykelstierne, placerer sig selv i midten af det politiske spektrum,« siger sociologen, der er tilknyttet Universidad de Córdoba, til avisen El País og tilføjer:
»Når Vox nu går imod stierne, er det som led i en bredere strategi. De forsøger at fiske stemmer hos folk, der føler, at den grønne omstilling begrænser deres personlige frihed.«
Samt at den truer levestandarden og eksempelvis landbrugserhvervets overlevelse, kunne man tilføje.
En tendens, der vokser frem flere steder i Europa, og som forleden fik Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at foreslå en timeout i omstillingsprocessen.
Ligestillingsminister »gik ned på knæ«
Vox' indtog i byråd og regionalregeringer har da også vist, at partiet huser adskillige klimaskeptikere såvel som vaccinemodstandere.
Marta Fernández, slettede ganske vist indholdet på sine sociale mediekanaler, da hun blev valgt som ny formand for det regionale parlament i nordøstspanske Aragón.
Men det har ikke stoppet cirkulationen af tweets, der benægter eksistensen af såvel klimaforandringer som vold mod kvinder.
Fernández har også beskyldt ligestillingsminister Irene Montero for at gøre karriere ved »at gå ned på knæ« – for at udøve oralsex, underforstået.
En anden af de nye Vox-ledere, den tidligere tyrefægter og nuværende vicepræsident i Valencia-regionen, Vicente Barrera, har også været flittig på Twitter.
Her bad han eksempelvis sine følgere om hjælp til via en afstemning at vælge et navn til sin nye hest.
Blandt mulighederne var »Caudillo« og »Duce« – som var de højreekstreme diktatorer Francisco Franco og Benito Mussolinis officielle titler.
Er syn for sagn nok?
Imens kan Spaniens socialistiske premierminister, Pedro Sánchez, gnide sig i hænderne.
Da han efter venstrefløjens katastrofale resultater på kommunalt og regionalt niveau udskrev valg til det spanske parlament 23. juli, var det ikke kun et udtryk for politisk fair play.
Sánchez ville samtidig give spanierne mulighed for lige at se, hvad der sker, når Partido Popular og Vox skal blive enige om et regeringsgrundlag.
En situation, som ifølge meningsmålingerne vil gentage sig på nationalt niveau. Medmindre en stor gruppe skuffede venstrefløjsvælgere rejser sig fra sofaen 23. juli.
De har fået syn for sagn i de seneste dage.
Men spørgsmålet er, om spaniernes indtil nu tværpolitiske støtte til grøn omstilling og stadig udbygning af cykelstinettet er stærkere end den næsten lige så udbredte uvilje mod Sánchez' person.
Det vil vise sig.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
