Nynazister havde ærkefjenden som idol: »Vi ville overgå Bataclan«

Lederen af en højreekstrem gruppe lod sig ikke blot inspirere af aktionsmetoder som dødskørsel og selvmordsbomber. Han oversatte også sine ærkefjenders voldsideologi stort set ordret. Det bekymrer eksperter.

Ambulancefolk kæmper for at redde de overlevende efter det blodige terrorangreb på spillestedet Bataclan 13. november 2015, der kostede 89 koncertgængere livet. Thibault Camus/AP/Ritzau Scanpix

Alexandre Gilet og hans kammerater i gruppen WaffenKraft ville have hævn.

Det var de blodige angreb på spillestedet Bataclan og en række andre mål i Paris 13. november 2015, som vakte dem for sagen, har de erklærede nynazister forklaret.