Efter det svenske ja skal landet charmere de nye venner. Men hvad vil Sverige med NATO?

Sverige er klar til NATO, og ansøgningen er skrevet. Efter en debat, som var så tandløs, at den vel dårligt kan kaldes en debat, erklærede Sverige sig mandag klar til at søge om NATO-medlemskab. »Vi er gode til både det ene og andet,« lød det fra regeringen – blot ikke til at tale om hård kritik.

Så er det officielt. Sverige ansøger om medlemskab af NATO. Mandag mødtes de politiske partier til debat i Riksdagen og senere mandag kom den officielle meddelelse fra Sverige. Nu venter op mod 12 måneders ratificeringsperiode, hvor de 30 eksisterende NATO-medlemslandes parlamenter alle skal acceptere, at Sverige og Finland træder ind i alliancen. Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

»Rusland krævede, at vi skulle underkaste os dem. Derfor er beslutningen om at gå ind i NATO den rette.«

Alvoren stod malet i ansigtet på statsminister Magdalena Andersson, da hun tirsdag efter måneders tilløb, endeligt og officielt kunne oplyse, at Sverige nu ansøger om optagelse i forsvarsalliancen NATO.