»Min far var soldat i den russiske hær, men nu er jeg finsk. Kommer de og spørger, om jeg er klar til at gå i krig, så må jeg sige ja – selvom det vil være svært at skulle kæmpe mod Rusland.«
21-årige Leo Petrov er værnepligtig i den finske hær. Men hans familiebaggrund er russisk og udgør sin egen lille del af den store fortælling om et Finland, der snart bliver NATO-medlem – og dermed ny ærkefjende for Rusland.