Derfor dør så mange i Italien: »Reelt er mindst 450.000 smittet«

Hvorfor kræver coronavirus-udbruddet i Norditalien langt flere dødsofre end i andre lande?

Som Berlingske har beskrevet, er teorierne mange og spænder fra fatale enkeltbegivenheder – en fodboldkamp – over aggressive mutationer til betydningen af Po-slettens fine støv for spredningen af smitten.

I virkeligheden er forklaringen oplagt, mener virologen Andrea Crisanti: Der er langt flere smittede, end det fremgår af de officielle tal – såvel i den hårdest ramte region, Lombardiet, som på landsplan.

Ifølge den seneste opgørelse fra tirsdag aften begrænser antallet af inficerede sig til henholdsvis 30.703 og 69.176.

»Men i Lombardiet er der mindst 250.000 smittede – 150.000 med symptomer og 100.000 uden – og for hele Italien taler vi om mindst 450.000,« siger Crisanti, der er tilknyttet universitetet i Padova og Imperial College samt rådgiver for regionalregeringen i Veneto, til Corriere della Sera.

Læren fra Vo' Euganeo

Virologen baserer sin vurdering på »de eneste pålidelige data, vi har«, nemlig antallet af dødsofre for covid-19. Samt undersøgelser fra Kina og, i særdeleshed, det enestående eksperiment i Vo' Euganeo.

Den lille by lidt vest for Venedig blev som arnested for et af Italiens første udbrud sidst i februar afskåret totalt fra omverdenen, hvorefter man gik i gang med at teste stort set samtlige af de godt 3.000 indbyggere.

Nogle uger senere var epidemien i Vo' Euganeo bremset, og samtidig havde forskerne skaffet værdifuld information:

For det første, at den »italienske« virus har nogenlunde samme dødelighed som den »kinesiske« – mellem 1,5 og 2 pct. For det andet, og nok så vigtigt, viste det sig, at ikke færre end 40 pct. af de smittede i den lille by var symptomfrie.

Spekulationer om, at virussen internt i Lombardiet skulle være muteret til en farligere form end i naboregionen Veneto, afviser Crisanti som »latterlige«.

»Når dødeligheden i Veneto (3,4 pct.) er klart lavere end i Lombardiet (13 pct.), er det fordi, vi har testet langt flere,« fastslår virologen.

Det betyder dels, at myndighederne i regionen omkring Venedig har et mere reelt billede af epidemiens omfang. Dels, at man har været i stand til at isolere flere smittebærere, ikke mindst de symptomfrie.

Bergamos tragedie er »et fatalt svigt«

Også i Lombardiet er man nu gået i gang med at teste mere bredt. Og bedre sent end aldrig, men ...

»Det er ufatteligt, at man i den grad har undervurderet nødsituationens omfang. Som resultat er folk døde som fluer. Det er et fatalt svigt,« lyder den hårde dom fra Crisanti.

Virologen har også en ubehagelig forklaring på, hvorfor man var så længe om at indføre et effektivt »lockdown« og, endnu vigtigere, sætte alt ind på at isolere lokale udbrud. Ikke mindst i Bergamo-området, hvor epidemien hærger med nærmest middelalderlig brutalitet.

»Indtil for nylig fortsatte arbejdet på virksomheder med tusinder af ansatte, selvom de ikke producerer livsnødvendige varer og tjenesteydelser. Man har sat økonomiske hensyn over liv og død.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa