En italiensk by blev isoleret. Så begyndte et eksperiment

Coronavirussen skjuler sig for øjnene af os. Nye studier indikerer, at halvdelen af de smittede slet ikke udviser symptomer. Alligevel kan de være skyld i de fleste nye tilfælde. Det er både godt og skidt.

En times kørsel vest for Venedig ligger den søvnige landsby Vo’ Euganeo. Her blev to personer erklæret smittet med coronavirus 21. februar. Dagen efter døde den ene.

Den dag lukkede byen fuldstændigt ned. Militæret afskar Vo’ Euganeo fra omverdenen. Ingen måtte rejse ud, ingen måtte komme ind. Og så begyndte et interessant eksperiment.