Derfor afviser Stephen Kinnock »dansk løsning« på Brexit: »Vi befinder os i meget farlige tider. En ny folkeafstemning vil kun gøre det værre«

Labour-politikeren Stephen Kinnock mener, at en ny folkeafstemning vil skabe endnu større splittelse i den britiske befolkning, og resultatet vil langtfra være givet. Der er kun én model tilbage for at gennemføre Brexit, siger han. Alt andet vil være katastrofalt og farligt for briterne.

Stephen Kinnock
Labour-politikeren Stephen Kinnock er gift med den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, og derfor har han et indgående kendskab til dansk politik. Men han afviser, at det kunne være en mulighed for briterne at følge det danske eksempel fra nej'et til EU-traktaten i 1992 og udskrive en ny folkeafstemning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkiv

Stephen Kinnock sad på den grønne bænk i Underhuset, da premierminister Theresa May i sidste øjeblik udsatte afstemningen om sin Brexit-aftale med EU. Det var en »chokerende« følelse for ham at overvære  en »national ydmygelse uden fortilfælde« i britisk politik.

Siden har kaos hersket. Men for en mand med indgående kendskab til dansk politik kunne løsningen ligge lige for. Danskerne fik en ny folkeafstemning efter nej'et til Maastricht-traktaten i 1992. Hvorfor kan briterne så ikke også bare holde en ny folkeafstemning?

»Jeg er overhovedet ikke sikker på, at en ny folkeafstemning vil give flertal for at blive i EU. Det er en af grundene til, at jeg ikke går ind for det,« siger Kinnock.

»Folk har naturligvis indset, hvor kompliceret og omfattende Brexit er. Regeringen har forplumret det hele, og det trækker i retning af et »Remain«. Men i det øjeblik, der er enighed i parlamentet om at afholde ny afstemning, vil man virkelig begynde at se mange uden for de store byer slutte sig til en anti-Westminster- og anti-elite-kampagne drevet af vrede.«

Svært dilemma ved ny afstemning

Labour-politikeren er en af de meget markante røster i den britiske Brexit-debat og er i Danmark særligt kendt, fordi han er gift med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Nu er Kinnock i gang med sin egen politiske karriere i Underhuset, og han er bekymret over den vrede og frustration over politikerne og det voksende Brexit-kaos, som han møder i sin valgkreds i Wales og andre steder i landet.

Det kunne resultere i, at de britiske vælgere ikke bare ville give nyt flertal for Brexit, men ledsage det med et krav om, at det skal ske i den mest selvødelæggende form, mener han. Op til folkeafstemningen i 2016 afviste Brexit-ledere som Nigel Farage og Boris Johnson risikoen for »no-deal« og erklærede, at den britiske regering naturligvis ville nå frem til en aftale med EU om fortsat handel og samarbejde, fordi det er i alles interesse. Men i den forbitrede og tilspidsede atmosfære ville en ny afstemning sætte politikerne i et umuligt dilemma, siger Kinnock.

»Hvad skal spørgsmålene være ved en ny afstemning? Jeg synes ikke, at det kan forsvares moralsk at have »no-deal« på stemmesedlen. Vi kan ikke give folk muligheden for at stemme for noget, som vi i Underhuset ved, vil være katastrofalt. Men hvis der ikke er den mulighed på stemmesedlen, vil der være millioner af mennesker, der vil føle sig snydt og bedraget, fordi de synes, vi burde forlade EU uden en aftale. Hvilken demokratisk legitimitet vil en afstemning så have?«

Brexit har splittet briterne

En anden grund til, at Kinnock er imod en ny folkeafstemning, handler endnu mere om følelser. Det er selve den britiske folkesjæl, der er på spil:

»Brexit-afstemningen har været ekstremt splittende. Pludselig var man i stand til bare at sætte et »Remain«- eller »Leave«-stempel i panden af folk. Det begrænsede alt til, hvad jeg vil mene, er farlige forsimplinger. Jeg tror, at en ny folkeafstemning kun vil gøre det værre. Jeg mener, at det er meget, meget farlige tider, vi lever i.«

Kinnock mærkede selv splittelsens yderste konsekvens, da hans kontorfælle, Labour-underhusmedlem Jo Cox, blev myrdet på åben gade i sin egen valgkreds af en højreekstrem, engelsk nationalist. Det skete lige op til folkeafstemningen, og Kinnock advarede i en følelsesladet appel på BBC om, at Brexit kunne sætte briterne op imod hinanden. Når han i dag tager fra Westminister i London til sin valgkreds Aberavon i Sydwales med hovedbyen Port Talbot og byens kæmpestore stålvalseværk, bliver han bekræftet i, at det er vigtigt, at politikerne sætter alt ind på at forsone befolkningen.

Stephen Kinnock oplever en enorm splittelse i UK, når han bevæger sig fra Westminster i London til byen Port Talbot i sin valgkreds i Wales med det kæmpestore stålvalseværk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkiv.

»En ny afstemning kan skabe en yderligere enorm polarisering og vil ikke genforene landet. Min valgkreds er dybt forankret i det lokale. Folk har fantastiske værdier, men det er en helt anden verden end London og hos globalisterne i byer som Manchester, Liverpool og Birmingham. Folkeafstemningen udstillede den splittelse. Vi er nødt til at få udført Brexit på den rigtige måde, ellers kan det føre os til en USA-lignende kulturkrig. Unge imod gamle, byer mod landområder, uddannede mod uuddannede. Ingen vil søge at nærme sig hinanden, ingen vil forsøge at finde et kompromis, og der vil intet forsøg være på at bygge bro.«

Norge-plus-modellen

Hvad er så den rigtige måde at forlade EU på? Kinnock mener, at den britiske premierminister har mistet grebet om situationen. Han gør det også klart, at han ikke er imponeret over sin egen Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor har han taget det uhørte skridt at række ud til folk, der normalvist er hans ærkemodstandere, på de konservative bænke over for ham i Underhuset.

»Jeg formoder, at vores samarbejde på tværs af partierne er et symbol på, hvordan der er blevet vendt op og ned på alting med Brexit,« siger Kinnock.

Stephen Kinnock skriver på Twitter, at han oplever en større og større interesse for den såkaldte »Norge-plus«-model som en mulighed for at gennemføre Brexit.

Den tværpolitiske gruppe er enig om, at den britiske regering er på en meget skadelig kurs, og at eneste farbare vej for Brexit nu er en såkaldt »Norge-plus«-model. Nordmændenes forhold til EU er ofte blevet betegnet som det tættest mulige, uden at de sidder med ved bordet, når EUs regeringsledere tager beslutningerne. Sammen med den lille gruppe konservative meningsfæller forsøger Kinnock at lægge størst muligt pres på May og samtidig overbevise Corbyn om, at vejen ud af den politiske krise i EU er, at de finder sammen om den løsning, som indebærer mindst risiko for den britiske økonomi og samtidig vil resultere i et brud med EU.

Norske politikere har sagt, at Storbritannien ikke uden videre vil blive budt velkommen til at deltage i det såkaldte EFTA-samarbejde med EU. Kinnock tror dog, at man vil finde en løsning, hvis de britiske politikere gør det klart, at de ønsker den løsning. Briterne må så i modsætning til EFTA-landene bede om at være med i EUs toldunion af hensyn til Nordirland og en åben grænse til Irland. Derfor bliver denne Brexit-model kaldt »Norge-plus«.

Kinnock er klar over, at den løsning ikke vil være populær hos de mange EU-modstandere i den britiske befolkning. Men så må politikerne tage ansvaret og vise lederskab. Det kan ikke nytte noget, at lægge beslutningen ud til befolkningen i en ny afstemning, siger han.

»Der er ingen gode løsninger. Alt andet end »Norge-plus« er meget, meget risikabelt.«