Kun hvis vores kæledyr har det godt, kan vi bygge et nyt og mere bæredygtigt Europa.
Det synes at være logikken bag et af de mest ekstravagante projekter, som italienske kommuner har tænkt sig at finansiere med penge fra EUs genopretningsfond.
Men et »rædselskabinet« af fikse ideer er kun en blandt flere bekymringer over, hvordan fondens midler bliver brugt af det i særklasse vigtigste modtagerland. Og det er ikke den største.
Politikere og eksperter i såvel Bruxelles som Rom advarer om, at Italien er på vej til forpasse en historisk chance for at booste sin kronisk skrantende økonomi.
I marts sendte EU-Kommissionen planer for, hvordan landet vil bruge sin tredje udbetaling fra fonden, tilbage til Rom fuld af røde streger.
Det var især en større investering i to fodboldstadion, som udløste dumpekarakteren fra Bruxelles.
Og fortsætter det på den måde, kan Italien simpelthen ikke nå at bruge de mange milliarder inden deadline i juni 2026, advarer europaminister Raffaele Fitto.
Hvilket i mere end en forstand ville være en falliterklæring. For Italien, først og fremmest, men også for EU.
Historisk beslutning kan fise ud
Ikke et øje var tørt, da EU-landene i juli 2020 som svar på covidpandemiens økonomiske ødelæggelser oprettede en enorm hjælpefond på 750 milliarder euro.
Nogle græd af glæde, andre i frustration.
For Tyskland samt EUs »sparebande« – heriblandt Danmark – var gået med til, at midlerne for første gang nogensinde skulle rejses gennem fælles optagelse af lån.
Et tabu var brudt og vejen banet for større integration og solidaritet mellem rige og fattigere lande i det europæiske samarbejde.
Men hvis udmøntningen af visionerne bag Next Generation, som genopretningsfonden også kaldes, ender som en fiasko, kan vejen hurtigt ende blindt.
Det er ikke mindst derfor, at stormodtageren Italiens brug af midlerne lige nu følges tæt.
Mens den tidligere ECB-chef Mario Draghi som premierminister stod for det forberedende reformarbejde, var man både i Bruxelles og Berlin fortrøstningsfuld.
Men efter at Giorgia Melonis højrenationale regering i efteråret tog over, har bekymringerne meldt sig.
Også fordi planerne for investering af fondsmidlerne begynder at blive konkrete.
Galopbaner og julekrybber
Mange af pengene skal bruges på kommunalt niveau, og i adskillige byråd opfatter man tilsyneladende fonden som en slags tag selv-bord.
Det ville i hvert fald være synd at sige, at samtlige projekter lever op til det officielle mål om at styrke infrastruktur, grøn opstilling og social lighed.
I Foligno, en by med 55.000 indbyggere i det centrale Italien, vil borgmesteren bygge et terapi- og behandlingscenter for hunde og katte. Pris: En million euro, men så kører det også på solkraft.
»På den måde kan vi give dyrene en højere livskvalitet,« forklarer han til Financial Times.
Den britiske avis har samlet en række af de mest ekstravagante eksempler på forslag til brug af fondsmidlerne, og her er noget for enhver smag:
I Macerata, der ligger i et lavlandsområde ud mod Adriaterhavet, ville byrådet »genoprette« området ved at opføre en kunstig skibakke, men trak selv forslaget efter lokale protester.
For beslutningstagerne i sicilianske Marsala er lejligheden perfekt til at fuldende en galopbane, der har stået halvfærdig i 30 år.
Toscanske Cavriglia vil i samme disciplin renovere den lokale golfbane.
Panettieri i det allersydligste Italien vil investere i den lokale julekrybbe.
En piemontesisk bjergby, der tæller 242 sjæle, har planer om at bruge 200.000 euro på at udbygge sit grappamuseum.
Og sådan kunne man givetvis blive ved.
Udbudsproces kører fast i bureaukrati
Det hører med til historien, at hovedparten af de italienske investeringer rammer helt inden for skiven.
Massive investeringer i offentlig transport, sundhedsvæsen og børnepasning, eksempelvis, kan være med at øge landets produktivitet.
Det giver også god mening at bruge 4,3 milliarder euro på at lappe utætte rør og øge kapaciteten til at opbevare vand – ikke mindst set i lyset af den aktuelle tørke.
Men også her er der problemer, fordi bureaukrati hele tiden forsinker arbejdet.
Eksempelvis erkender europaminister Fitto, at man næppe bliver færdig med udbudsprocessen på en række børneinstitutioner, før den næste ansøgning om udbetaling skal afleveres i Bruxelles 30. juni.
»Hvis det her (genopretningsfonden, red.) skal blive en succes, kræver det to ting,« siger Nils Redeker fra den Berlin-baserede tænketank Jacques Delors Centre til Politico:
»For det første skal pengene bruges, og for det andet skal de bruges ordentligt.«
For øjeblikket tyder intet på, at det største modtagerland vil være i stand til at leve op til nogen af kravene.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
