De skal spare, men skal det virkelig gå ud over nationalretten? »Vi kan også bare æde pastaen rå«

Knap var det kontroversielle punkt i en stor italiensk energispareplan blevet kendt, før en Nobelpris-modtager og en stjernekok røg i verbalt håndgemæng.

Det har været et dogme på linje med pavens ufejlbarlighed igennem generationer:

Pasta skal tilberedes i rigeligt med vand, der bulderkoger under hele processen.

Men er det nu slut med tagliatelle al dente?

Og vil spaghetti blive kogt til knödel, hvis italienerne fremover skal respektere regeringens energispareplan?

Det er ikke rart at tænke på i pastaens hjemland eller, for den sags skyld, nogen andre steder.

Spørgsmålet er da også blevet debatteret intenst, siden sparetiltagene i begyndelsen af sidste uge blev præsenteret.

Italien skal ifølge planen skære 8,2 milliarder kubikmeter gas af sit normale forbrug for at nå frelst gennem vinteren uden de russiske leverancer, landet i årevis har været afhængig af.

En del af målet kan nås ved at producere mere elektricitet på værker, der bruger kul, olie og biobrændsel.

Italienerne skal spare på gassen den kommende vinter. Både fordi den er dyr, og fordi den er sparsom. Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Men italienerne slipper ikke for at lide afsavn.

Fyringssæsonen bliver afkortet med to uger. Og frem til udgangen af marts næste år henstiller regeringen, at både kontorer og private hjem maksimalt opvarmes til 19 grader.

Som 24 sæsoners stadionbelysning

Hovedparten af tiltagene er i første omgang frivillige. Men det har ikke forhindret ophedede diskussioner om især én blandt en række ideer til, hvordan man kan spare i hverdagen.

Lad gå med lunkne brusebade og vaskemaskinens korte programmer. Det er regeringens opskrift på kogning af pasta, som for alvor vækker opsigt og mistro.

Energiminister Roberto Cingolani og hans folk opfordrer til, at italienerne nøjes med at spilkoge pastaen i et par minutter.

Derefter skal der slukkes gassen, mens man lader sine penne eller fusilli pochere sig møre i det fortsat varme vand.

Ideen om såkaldt passiv kogning er ikke ny.

Enkelte, miljøbevidste kokke begyndte allerede i 00erne at eksperimentere med den, og der er masser at spare.

Ifølge en undersøgelse, som de italienske pastaproducenters organisation offentliggjorde i maj, reducerer metoden CO₂-udslippet med 47 procent.

Samtidig ville italienerne, der hver især i gennemsnit sætter 23,5 kilo pasta til livs om året, ved at koge passivt tilsammen kunne spare minimum 350 millioner kilowatt-timer.

Det svarer til strømforbruget ved stadionbelysning i de fem store europæiske fodboldligaer gennem 24 sæsoner, har organisationen regnet sig frem til.

Nobelpris-modtager og pastakoger

Så vidt, så godt. Men hvad med de gastronomiske konsekvenser?

Det var, da et par af Italiens mest kendte videnskabsmænd valgte at blande sig i den side af sagen, at der for alvor gik i ild i debatten.

Fysikeren Giorgio Parisi fortalte på Facebook, at han selv koger sin pasta passivt – dog med gassen skruet ned på minimumsblus og ikke helt slukket.

Resultatet er upåklageligt, hævder Parisi, der sidste år fik Nobelprisen for sin forskning i komplekse systemer. Blot man husker, at sidste del af processen skal foregå under låg.

Den italienske fysiker Giorgio Parisi ved så meget om komplekse systemer, at han sidste år blev tildelt Nobel-prisen. Men kan han finde ud af at koge pasta? Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Han fik opbakning fra kemikeren Dario Bressanini, der over for britiske The Times pointerer, at de centrale kemiske processer i forbindelse med pastakogning finder sted ved 80 grader.

Men, som en kendt spansk tyrefægter engang bemærkede, da han blev præsenteret for en lige så berømt videnskabsmand: Der er folk til alt.

Ikke alle ved lige meget om det hele. Og det var nu, Antonello Colonna følte sig foranlediget til at sætte et par ting på plads.

Den erfarne stjernekok, der blandt sine mange prominente kunder tæller det italienske statsministerium, vil ikke høre tale om passiv kogning.

En gummiagtig tekstur

I et interview med La Repubblica mindes Colonna med gru konsekvenserne, når gasflaskerne i hans barndom pludselig løb tør midt under spaghettikogningen.

»Pastaen får en ubehagelig gummiagtig tekstur,« forsikrer han og tilføjer spydigt, at Nobelpris-modtageren Parisi åbenbart ikke er den store »virtuos udi kogekunsten«.

Vil man spare gas og samtidig spise ordentlig pasta, er det bedre at koge den op fra »kold«, mens man gradvis fjerner vandet i en ikke helt ukompliceret proces, mener Colonna.

Eller tilberede sin mad over åben ild, sådan som han selv er begyndt at gøre i videst muligt omfang.

Også blandt almindelige italienere er meningerne delte. Omend modstanderne af passiv kogning – og aktiv, offentlig indblanding i madlavningen – er i klart overtal på de sociale medier.

»Vi kunne spare endnu mere energi ved at æde pastaen rå direkte fra posen,« foreslår en Twitter-bruger ifølge avisen Corriere della Sera sarkastisk.

En anden er bekymret for såvel den personlige frihed som Italiens stolte gastronomiske tradition og spørger indigneret:

»Hvis først de tager pasta al dente fra os, hvad er der så tilbage?«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.