Spadsereturen gennem det centrale Barcelona i karantænens første dage var på én gang uhyggelig og fantastisk.
Las Ramblas-strøget, hvor horder af turister og enkelte lokale normalt løber sammen i en rasende menneskestrøm, lå øde hen som i en sær drøm. På domkirkepladsen brød kun klokkernes kimen den totale stilhed. Og inde på markederne sneg de få kunder, som havde vovet sig ud, rundt mellem boderne.
Væk var det brogede folkeliv på gader og pladser, mens barer og butikker var blændet af med metalliske rulleskodder.
Men væk var også larmen, forureningen og de alt for mange turister, der længe har gjort livet stadig mere surt for både lokale og besøgende. Og de følgende uger, mens aktiviteten gradvist vendte tilbage, var det som en åbenbaring af, hvordan livet i storbyen også kan være.
Den befriende følelse af igen at kunne trække vejret, i både overført og bogstavelig forstand, kan byboere over alt i Europa formentlig nikke genkendende til. Men ingen steder har den været så stærk som i de sydeuropæiske metropoler.
Dels fordi karantænerne her har været strengest. Dels fordi presset på de tætbefolkede byer, der i mange tilfælde også er populære turistmål, er større.
Derfor er det i høj grad fra Madrid, Barcelona, Milano og Paris, at såvel luftige urbanistiske visioner som mere jordnære byplaner nu vælter frem. For pandemiens timeout ligner et unikt »window of opportunity« til at vende udviklingen.
Bred politisk opbakning
Tre fjerdedele af beboerne i Europas store byer støtter ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov omorganiseringer af det offentlige rum for at beholde en renere luft, og næsten lige så mange går ind for at begrænse biltrafikken.
En grøn tsunami ved sidste weekends franske lokalvalg, hvor partiet Europe Écologie Les Verts' erobrede borgmesterposten i en række af landets største byer, er et andet signal om, at den folkelige opbakning til gennemgribende forandringer er til stede.
Samtidig har rødgrønne formationer ikke længere patent på ideerne om en mere bæredygtig byudvikling.
I Madrid gik den konservative borgmester for blot et år siden til valg på at sløjfe et bilfrit område i centrum af byen. Nu arbejder han i stedet med planer om at skabe nye »øer« forbeholdt fodgængere og cyklister over hele den spanske hovedstad.
Men nogle problemer er lettere at løse end andre.
Mens en mindre Tour de France-rute af nye cykelstier allerede er mærket op over hele Europa, bliver det sværere at finde en holdbar balance mellem turisme og lokalmiljø, når flytrafikken igen er oppe på fuldt blus.
Det samme gælder boligmarkedet, der har ligget underdrejet under karantænen, men nu begynder at røre på sig.
Berlingske har set nærmere på pandemiens konsekvenser for storbyerne på tre centrale områder.
Paradis for bløde trafikanter
Da urbanismen i 1800-tallet opstod som disciplin, var det som svar på datidens tilbagevendende epidemier. Derfor er det naturligt, at den igen spiller en hovedrolle i forbindelse med udfordringen fra coronavirus, påpeger Ester Higueras, der forsker i grøn byplanlægning ved Madrids tekniske universitet.
»Jeg har jo talt om de her ting i 25 år, men nu bliver der for alvor hørt efter,« siger hun.
I den spanske hovedstad har det konservative bystyre, siden genåbningen efter pandemiens hårdeste fase begyndte, hver weekend spærret 36 gader af for biltrafik. Og muligheden for at spadsere, dyrke sport eller lege tagfat, samtidig med at man holder afstand, bliver efter al sandsynlighed permanent.
Det samme gælder for Barcelona. Og kigger man ud over Europa-kortet, står initiativerne i kø.
Paris har oprettet 650 kilometer nye cykelstier, der i vid udstrækning følger metrolinjernes ruter. De bliver formentlig permanente. I hvert fald har den socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, netop fået et stærkt mandat til at fyre op under sin grønne politik ved weekendens lokalvalg.
I Milano er man i gang med at oprette 35 nye kilometer cykelstier samtidig med, at fortovene gøres bredere.
Berlins i forvejen store cykelstinet udvides inden årets udgang med yderligere 50 kilometer.
Uden for Europa, i hårdt ramte Latinamerika, fører Colombias hovedstad Bogotá og Mexico City an med ambitiøse projekter.
Der er imidlertid en slange i det paradis for bløde trafikanter, som begynder at vokse frem: Smittefaren ved at stå som sild i en tønde i metroen, vil formentlig få flere til at vælge bilen på længere distancer.
»Derfor bliver vi nødt til at øge hyppigheden i den offentlige trafik og sørge for, at busser og metrovogne ikke blot er klinisk rene, men også ser ud til at være det,« siger Ester Higueras og tilføjer:
»Samtidig må vi vænne os til at vente på den næste bus eller metro, hvis der allerede er mange passagerer ombord.«
Den sidste turist i Europa?
Amsterdam har længe ført an i en række europæiske byers samarbejde om at få styr på markedet for ferielejligheder og udlejningsportaler som Airbnb. Og forleden forbød myndighederne i den hollandske hovedstad helt fænomenet i den historiske bydel.
Sammenfaldet med coronakrisen er næppe tilfældigt, men tør andre europæiske storbyer følge eksemplet? Og vil pandemiens stop for en turisme, der de seneste år mange steder er løbet løbsk, få varige konsekvenser?
Turismen bidrager med henholdsvis 15 og 13 pct. af BNP i Spanien og Italien samt kun lidt mindre i Frankrig. Alt tyder derfor på, at behovet for at stoppe økonomiens frie fald og tabet af arbejdspladser i første omgang vil veje tungere end hensynet til bymiljø.
»Pandemien har sat en tyk streg under masseturismens omkostninger, men desværre tyder intet pt. på, at vi har taget ved lære. Her har de unge, der hævder at være så miljøbevidste, men alligevel rejser kloden rundt, et stort ansvar,« siger Ester Higueras.
Et købers marked for boliger
De samme unge har i deres hjembyer mere end svært ved at betale husleje for en ordentlig bolig. De høje priser gør også livet surt for ældre, men mindre velstående storbyboere. Kan pandemien være med til at vende udviklingen?
Forleden kunne den spanske boligportal Fotocasa fortælle, at udbuddet af lejligheder fra midten af marts til slutningen af maj steg med 19 pct. Sandsynligvis fordi mange Airbnb-værter så sig nødsaget til at gå ud på det traditionelle lejemarked.
Samtidig forudser vurderingsfirmaet Euroval, at boligpriserne vil falde med tre pct. i 2020 og 5,5 pct. til næste år.
Jacobo Armero, der er ejendomsmægler og forfatter til en bestseller om sin branche, advarer mod forhastede konklusioner og minder om, at udviklingen på boligmarkedet sjældent foregår i hurtige ryk.
»På den korte bane vil udbuddet blive øget, fordi folk har brug for at sælge på grund af økonomiske problemer, skilsmisser eller arv. Men spørgsmålet er, om der vil være købere. Usikkerheden er enormt stor,« siger Jacobo Armero og tilføjer:
»Under alle omstændigheder bliver det svært at rulle de seneste mange års udvikling tilbage og genskabe et lokalmiljø med butikker, barer og »rigtige« beboere i byernes centrale kvarterer.«
Her og nu har pandemien sat gang i tre klare tendenser på boligmarkedet, fortæller ejendomsmægleren:
Køberne efterspørger større lejligheder, efter at de i et par måneder har været nødt at tilbringe det meste af døgnet inden for hjemmets fire vægge. De går målrettet efter lejligheder med altaner og terrasser. Og så kigger stadigt flere på boliger på god afstand af de store byer.
Kan coronavirus være med til at genbefolke de, mange steder i Sydeuropa, forladte og hensygnende landområder? Muligvis, men det er en anden historie.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
