Symbolikken var vel næsten for tyk, da coronavirussen først sendte Michel Barnier, EUs franske Brexit-forhandler, hjem i seng, og siden sendte David Frost, Storbritanniens forhandler, i karantæne.
Budskabet syntes klart: Coronavirussen er det altoverskyggende politiske tema lige nu, som alle andre dagsordener – herunder Brexit – nødvendigvis må vige for.
2020 stod ellers – ligesom de forgangne år – til at stå i Brexit-forhandlingernes tegn. I efteråret blev EU og briterne enige om en skilsmisseaftale, 31. januar forlod briterne formelt unionen, og nu udestår de sidste svære forhandlinger, der skal fastsætte, hvordan de tos forhold skal være fra begyndelsen af 2021.
Og tidsplanen var skarp: Inden udgangen af året skal briterne og EU forhandle en handelsaftale på plads. En øvelse, der sædvanligvis tager årevis, og som ikke bliver gjort nemmere af, at det er ubetrådt land: Aldrig før har EU skullet forhandle en aftale på plads med et tidligere medlem.
Og coronavirussen har kun gjort betingelserne sværere: Den har kastet EU ud i en ny krise, den sendte Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, på intensivafdelingen og i overhængende livsfare. Og Storbritannien er i det hele taget hårdt ramt med snart 15.000 døde, og op mod weekenden forlængede regeringen den aktuelle lockdown, så den nu løber yderligere tre uger.
Ingen forlængelse
Af samme grund har der været spekuleret i, om briterne vil bede om en forlængelse af den overgangsperiode, der udløber ved årets udgang, men den spekulation aflivede David Frost forleden.
»Overgangsfasen slutter 31. december i år. Vi vil ikke bede om en forlængelse. Og hvis EU beder om det, vil vi sige nej,« tweetede David Frost.
»En forlængelse vil kun trække forhandlingerne i langdrag, gøre os endnu mere sårbare over for at skulle bidrage mere til EUs budget i fremtiden,« fortsatte han.
Det er værd at bemærke, at tilføjelsen om, at briterne vil afvise en forespørgsel fra EU, er en skærpelse af Downing Streets position. Foreløbig har briterne holdt sig til blot at afvise, at man selv vil bede om en forlængelse. Men nu står det altså klart, at briterne også vil afvise, såfremt EU spørger pænt.
Onsdag talte Michel Barnier og David Frost over et videoopkald, hvor man forsøgte at blive enige om en køreplan for forhandlingerne. I første omgang er man blevet enige om at genoptage diskussionerne mandag 20. april.
Herefter følger nye møder 11. maj og 1. juni, inden parterne på et afgørende topmøde i juni vil gøre brættet op og vurdere, om der er sket de fornødne fremskridt.
Internt i EU-systemet synes der dog at herske skepsis om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at kunne færdiggøre forhandlingerne på et tidspunkt, hvor coronakrisen kræver alles opmærksomhed.
»Lad os være ærlige. Det politiske lederskab er fokuseret på noget andet nu. Hvis dit hus brænder, er det din første og eneste prioritet,« siger en EU-diplomat til Politico.
I samme artikel minder diplomater om, at coronakrisen har betydet, at man har tabt værdifulde uger i en tidsplan, der i forvejen var meget ambitiøs.
Økonomisk krise
Diskussionerne bliver yderligere besværliggjort af, at begge parter efter alt dømme stirrer ind i en dyb recession, og navnlig for briterne har regningen for Brexit hele tiden set uoverskuelig ud.
Af samme grund opfordrede Kristalina Georgieva, formand for Den Internationale Valutafond (IMF), tidligere på ugen parterne til at blive enige om en forlængelse for at undgå at forstærke den internationale krise yderligere.
»Mit råd vil være at kigge på muligheder, hvor det her element af usikkerhed bliver reduceret til fordel for alle. I Storbritannien, i EU og hele verden,« sagde hun til BBC.
Ifølge det britiske medie Spectator er briterne dog nervøse for, at en forlængelse vil indebære, at Storbritannien kan blive trukket ind i de store redningspakker, som EU er ved at designe, og som ventes at gøre EU-medlemskabet noget dyrere for en række medlemmer – heriblandt Danmark.
Endelig er ræsonnemenet i Downing Street, at de politiske uenigheder, der adskilte parterne før coronakrisen, stadig er de samme, hvorfor en forlængelse ikke vil løse det fundamentale problem.
Uenigheden kan koges ned til, at briterne fortsat vil have adgang til det indre marked uden at skulle efterleve EUs regler, mens Bruxelles har stået fast på, at en sådan adgang netop vil kræve det.
Såfremt briterne eller EU skulle ønske at bede om en forlængelse, skal det ske inden 1. juli.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
