Budskabet er enkelt og brutalt, men vil det også virke efter hensigten?
Den korte kampagnevideo, produceret af en uofficiel støttegruppe for Emmanuel Macron, tyder om ikke andet på, at en snigende panik begynder at brede sig i hans lejr før søndagens første valgrunde.
Samt at præsidentens folk har tænkt sig at tage alle midler i brug mod Marine Le Pen, hvis den højrenationale kandidat, som ventet, bliver hans modstander i den afgørende duel om Élysée-palæet.
Videoen viser en valgplakat af Marine Le Pen, der rives midt over. Bagved dukker et billede af den russiske præsident op og efterlader overskriften »Marine Poutine«.
Målet er naturligvis at minde franskmændene om hendes nære forhold til bagmanden for Ruslands krigsforbryderiske angreb på Ukraine, hvis nogen skulle have glemt det. Og det kan meget vel være tilfældet.
Marine Le Pens rival på den nationale højrefløj, Éric Zemmour, er nemlig en endnu større og langt mere standhaftig beundrer af Vladimir Putin.
Og han har både i forhold til krigen og andre ubekvemme debatter – med Marine Le Pens egne ord – hidtil fungeret som en kærkommen »lynafleder«.
Racisme og jødehad
Men nu er det slut med at flyve under radaren.
Den på ingen måde Macron-venlige journalist, Caroline Fourest, mindede torsdag om, at »Marine Le Pen skylder otte millioner euro til en bank ejet af tidligere militærpersoner tæt på Putin«.
»Russerne vil lægge pres på hende. Hun vil ikke have frie hænder til at forsvare Frankrigs uafhængighed,« advarede den indflydelsesrige debattør.
Også præsidenten selv har de seneste dage taget fløjlshandskerne af.
Emmanuel Macron har ellers i årevis været fortaler for at bekæmpe den yderste højreflø med argumenter og ikke med skældsord. Men i et interview med Le Parisien lægger han ikke fingrene imellem.
»Monsieur Zemmour har gjort Marine Le Pens diskurs stueren, fordi han siger endnu værre ting,« vurderer præsidenten og tilføjer:
»Men hendes idégrundlag er uændret: Et racistisk program, der har som mål at splitte vores samfund med stor brutalitet.«
I andre interviews har Emmanuel Macron advaret mod den yderste højrefløjs jødehad, selvom Marine Le Pen for længst har gjort op med en for år tilbage udbredt antisemitisme i sit parti.
Nyttesløs dialog med Putin?
Præsidenten har naturligvis også mindet om sin rivals økonomiske afhængighed af Kreml. Men det er ikke ufarligt for ham at gøre krigen til hovedtema i valgkampen.
Under de første uger af konflikten blev rollen som hyperaktiv »krigspræsident« belønnet med himmelflugt i meningsmålingerne. Men nu er både internationale og franske medier begyndt at tvivle på lederskabet.
CNN minder i en analyse om, at der indtil nu er kommet meget lidt ud af Emmanuel Macrons insisteren på at holde fast i sin dialog med Vladimir Putin.
»Og vil han have nogen troværdighed tilbage, hvis Putin retsforfølges for krigsforbrydelser,« spøger politologen Philippe Marlière i et interview med tv-stationen.
Også Frankrigs store borgerlige avis, Le Figaro, har meldt sig blandt de kritiske røster.
»På seks uger har den franske præsident ikke opnået andre indrømmelser fra Vladimir Putin end en humanitær korridor ud af Mariupol, som ikke engang var ledsaget af en våbenhvile,« konstaterer Isabelle Laserre, der er souschef på avisens udlandsredaktion, i en analyse.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
