Anders Tegnell har lige fejret sin fødselsdag. Er der andet at råbe hurra for?

Da verden lukkede ned, holdt Sverige åben. Nu åbner verden igen, og Sverige holder stadig lige åbent. Den svenske kurs har kostet menneskeliv, men det vil den danske kurs også ende med at gøre, siger svenskerne.

Han kunne være gået på restaurant, på café, han kunne været taget på bar og drukket sig fuld sammen med venner og familie, men Anders Tegnell gjorde ingen af delene.

Da den svenske statsepidemiolog, som er blevet verdenskendt under coronakrisen, midt i april fyldte 64 år, markerede han det i stedet stille og roligt derhjemme, har han fortalt Aftonbladet i et interview.