Analyse: Et forsvar for Sverige

Vi har blikket fikseret på statistikker og grafer og indlæggelser, når vi sammenligner Danmark og Sverige. Men måske har vi fået så meget tunnelsyn, at vi overser noget afgørende, når regnestykket skal gøres op en dag.

Hvem har valgt den rigtige løsning? Sverige eller Danmark? Den diskussion er rødglødende, og jeg er nok ikke den eneste, der med en vis gru afventer tallene hver dag. I alt var der fredag 333 døde i Sverige, en stigning på 51 på ét døgn.

Det korte – og rigtige – svar er jo, at ingen endnu ved, hvem der har valgt rigtigt. Men der et særligt aspekt ved Sveriges tilgang, som gør den meget interessant og måske rigtig.