Udlændinge- og integrationsministeren tager ingen omkamp om ytringsfriheden: »Så skal man bare pakke kufferten«

En længe ventet rapport har afsløret, at synet på ytringsfriheden halter gevaldigt bagefter hos særligt en gruppe borgere i Danmark, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) opfordrer til enten at indordne sig eller finde et andet sted at bo.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener ikke, at vi altid har været gode nok til at sige til folk, at hvis de ikke køber ind på det fælles danske værdisæt, så bør de finde et andet sted at bo. Fremover skal det siges klarere. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Der er desværre alt for mange, der ikke har forstået grundpræmisserne i det danske samfund, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Den udmelding kommer i kølvandet på, at regeringens Ytringsfrihedskommission torsdag udsendte en rapport, som fastslog, at mens synet på ytringsfriheden overordnet set har gode kår i Danmark, så halter én gruppe bagefter.