Hver dag har på ingen måde nok i sin plage i Frankrig for øjeblikket, og Bjergprædikens livsbekræftende opfordring til at lade være med at bekymre sig om dagen i morgen er i disse uger mere end svær at efterleve for franskmændene.
Få timer efter at præsident Emmanuel Macron onsdag aften havde annonceret en ny nedlukning af samfundet i et desperat forsøg på at inddæmme covid-19-pandemiens anden bølge, gik landets anden dødbringende og menneskeskabte virus således endnu en gang til angreb.
Klokken var omkring ni, da en jihadist uden varsel for løs på en ældre kvinde, der var mødt tidligt op for at bede forud for weekendens Alle Helgensdag i Notre-Dame-basilikaen i det centrale Nice.
Et øjeblik senere lå hun dødeligt såret på kirkegulvet ved siden af døbefonten med halsen skåret over og hovedet stort set skilt fra kroppen.
Det næste offer var kirketjeneren – en 50-årig familiefar – der blev stukket ned og døde kort efter. Terroristen sårede adskillige andre kirkegængere hårdt, heriblandt en yngre kvinde, der nåede at flygte ud af kirken og ind på en café, men blot for at udånde der.
Når »kun« tre i første omgang mistede livet, var det, fordi politiet hurtigt nåede frem og skød gerningsmanden – en 21-årig tuneser, der ifølge avisen Le Figaro ankom til Frankrig via den italienske ø Lampedusa i sidste måned.
Han blev efterfølgende kørt på hospitalet i kritisk tilstand. Men ikke mere kritisk, end at han var istand til at istemme et højlydt »Allahu Akbar!«
En ny og eksplosiv historie
Fremgangsmåden er sørgeligt velkendt. I mindst fire tilfælde har kirker, kirkegængere og præster gennem de senere år været mål for islamistisk terror.
Men torsdagens attentat i den store sydfranske by skriver sig ind i en ny og om muligt endnu mere eksplosiv historie om terrortruslen og Frankrigs svære forhold til islam, der begyndte med drabet på skolelæreren Samuel Paty for to uger siden.
Paty blev på bestialsk vis likvideret på åben gade af en ung tjetjensk flygtning som »straf« for, at han havde brugt Muhammed-tegninger i sin undervisning.
Mordet fandt sted efter en forudgående kampagne mod ham på de sociale medier. Et forløb, der syntes at bekræfte præsident Macron i den offensiv mod parallelsamfund og radikal islam, som han bebudede først på måneden.
Siden er regeringen på hjemmefronten gået i gang med at lukke moskeer, opløse foreninger og sætte gang i udvisninger.
Samtidig er en international konflikt som en ondsindet lungebetændelse stødt til, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i den forløbne weekend opfordrede Macron til at lade sig mentalundersøge for sin fobi mod islam.
Udtalelser, der mandag blev fulgt op af en appel til at boykotte franske varer som straf for den fortsatte brug af Muhammed-tegningerne – en appel, der har vundet genklang over alt i den muslimske verden.
»Der er kun ét fællesskab«
Nerverne, der i forvejen er flosset af coronapandemien, sidder med andre ord uden på tøjet både i og udenfor Frankrig, mens afværgede angreb i Avignon og Lyon samt mod det franske konsulat i den saudiarabiske by Jeddah i løbet af torsdagen – som efterskælv – fulgte attentatet i Nice.
Det var i denne højspændte situation, at Emmanuel Macron skulle forsøge at finde de rigtige ord, da han først på eftermiddagen mødte frem ved Notre-Dame-kirken.
»Det er hele Frankrig, som nu er under angreb,« proklamerede præsidenten og mindede om de stort set synkrone angreb andre steder i landet samt i Saudi-Arabien.
Regeringen er, tilføjede han, fast besluttet på ikke at give efter, men derimod klar til at »svare igen« på det. I første omgang vil yderligere 4.000 soldater blive udkommanderet, så Frankrig militære terrorberedskab kommer op på 7.000 mand.
Samtidig opfordrede Macron franskmændene til at stå sammen på tværs af politiske og religiøse skel.
»I Frankrig er der kun ét fællesskab, det nationale fællesskab. Og jeg vil bede alle franskmænd uanset deres religion, uanset om de tror eller ej, om ikke at give efter for splittelsens spøgelse.«
En »problematisk« religion
For adskillige stemmer på den franske højrefløj og – må man formode – mange af deres vælgere er højstemte ord om sammenhold og mindelunde med blafrende stearinlys imidlertid ikke længere nok.
»Vi troende beder for de døde, deres efterladte og omvendelsen af barbarernes hjerter. Men politikernes opgave handler ikke om blomster og stearinlys. De skal beskytte os mod fjenden og overvinde ham,« skrev abbed Pierre-Hervé Grosjean, en indflydelsesrig blogger og debattør, på Twitter.
Men hvordan? Den tidligere konservative præsident Nicolas Sarkozy antydede for nylig i et interview, at kampen ikke kun skal udkæmpes mod terroristerne og deres islamistiske bagland.
»Der er et problem med den muslimske religion. En væsentlig del af dem, der bekender sig til den, nægter at lade sig integrere,« sagde han til ugebladet L'Express.
Den højrenationale leder Marine Le Pen kræver på sin side »en særlovgivning« til brug mod »en ideologi, der er fjende af Frankrig«, og flere af hendes partikammerater nægter at skelne mellem islamisme og islam.
Er den demokratiske tålmodighed opbrugt?
Mohammed Moussaoui, der leder sammenslutningen muslimske trossamfund i Frankrig, var hurtigt ude med en fordømmelse af attentatet og bad samtidig sine trosfæller droppe fejringen af den muslimske helligdag Mawlid i solidaritet med de kristne franskmænd.
Men den shitstorm, der rejste sig mod Moussaoui tidligere på ugen, da han i en kommentar til brugen af Muhammed-tegninger i skolerne opfordrede at »give afkald på visse rettigheder« i broderskabets navn, fortæller alt om folkestemningen.
Er franskmændenes demokratiske tålmodighed slidt op efter snart et årtis stadig mere bestialske islamistiske terrorangreb? Og er de klar til at gå på kompromis med retssamfundets grundprincip om, at alle er lige for loven, for at løse »problemet med den muslimske religion«?
Resultaterne af meningsmålingsinstituttet Ipsos-Sopra Sterias store årlige undersøgelse »Fractures françaises« (franske splittelser), der blev offentliggjort i september, giver et tvetydigt svar.
Her er andelen af franskmænd, der anser demokratiet for at være »det bedst mulige samfundssystem« vokset til 67 procent, hvilket er tre procent mere end sidste år.
Kl. 15 kimede klokkerne i kirker over hele Frankrig i protest mod attentatet i Nice.
Samtidig, og nok så vigtigt, mener kun 42 procent, at islam er »fuldt forenelig med Republikkens værdier« om eksempelvis ytringsfrihed og ligestilling, hvilket imidlertid er en lille fremgang.
Til gengæld mener stadig færre, at jihadisme er en forvanskning af islam, der er lige så fredelig som andre religioner. Tilslutningen til det synspunkt er faldet med 16 procentpoint i løbet af de seneste fem år til de aktuelle 50 procent.
En udstrakt hånd fra Tyrkiet?
Spørgsmålet er, hvordan tallene ville se ud, hvis undersøgelsen blev gennemført i dag. Meget tyder på, at forskydningerne i retning af en mindre tolerant indstilling til islam ville være betydelig.
Fortsætter terrorhandlingerne, succesfulde eller ej, på samme niveau de kommende dage, vil risikoen for civil konflikt være overhængende.
Det eneste lyspunkt på en begsort dag for Frankrig var den hurtige og utvetydige fordømmelse af attentatet i Nice fra såvel den tyrkiske regering som den indflydelsesrige stormufti ved al-Azhar-universitetet i Kairo.
»Dem, som har udført dette barbariske angreb på et helligt sted, har ikke nogen hverken religiøse, menneskelige eller moralske værdier,« lød det i et kommuniké fra det tyrkiske udenrigsministerium.
Et signal om våbenhvile ved den internationale front i de seneste dages Muhammed-krise forud for fredagsbønnens potentielt eksplosive forsamling af store folkemængder i de muslimske lande?
Det ville i så fald være et mere end velkomment i et Frankrig, der godt kunne trænge til et pusterum fra blot en enkelt af sine mange plager.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
