Mens første bølge af epidemien kom væltede ind over Frankrig, har den anden snigende bygget sig op i løbet af sensommeren og de første uger af efteråret. Strategien om at »leve med virussen«, mens man med test og smitteopsporing holdt den i ave, syntes længe at fungere.
Men de seneste dage er anden bølge knækket for som en tsunami at skylle ind over de franske hospitaler med enorm kraft, og onsdag aften så præsident Emmanuel Macron sig nødsaget til foretage, hvad han betegnede som »brutal opbremsning«.
Fra natten til fredag bliver hele Frankrig lukket ned og franskmændene må igen leve i karantæne som minimum indtil 1. december. Trafik mellem de forskellige regioner vil være forbudt bortset fra særlige tilfælde.
Macron sparede ikke på dramatikken, da han i en TV-tale til nationen meddelte den dramatiske beslutning.
»Pandemien er accelereret, og har skyllet os over ende. Vi ved allerede, at den anden bølge uden tvivl bliver hårdere og mere dødelig end den første,« sagde præsidenten og fortsatte:
»Som det ser ud nu, vil vi, uanset hvad vi gør, have 9.000 patienter på vores IT-afsnit midt i november. Og hvis vi ikke griber ind, kan det føre til en overdødelighed på 400.000 i løbet af de kommende månder.«
En mindre total karantæne
Trods de dystre perspektiver understregede Macron samtidig, at samfundet ikke - som i marts-april - vil blive sat i stå. Samt at modsætningen mellem hensynet fil folkesundheden og økonomien er falsk.
»Økonomien kan ikke fungere, hvis virussen cirkulerer ukontrolleret, og vi kan ikke finansiere sundhedssystemet uden en blomstrende økonomi. Det handler om hele tiden at søge en ligevægt,« forklarede præsidenten.
I praksis betyder det, at fremstillingsindustrien fortsætter uændret, ligesom ansatte i andre erhverv fortsat skal møde op på arbejdspladsen, hvis det ikke er muligt at arbejde hjemmefra.
Til gengæld må samtlige butikker, der ikke handler med fødevarer eller andre livsvigtige fornødenheder lukke helt, i første omgang i to uger. Det samme gælder for barer og restauranter.
Et lille (jule)lys i mørket
I modsætning til forårets nedlukning får skoler og gymnasier denne gang lov til at fortsætte undervisningen. De pædagogiske omkostninger har simpelthen vist sig for store, især for de svageste elever, understregede Macron.
Samtidig med, naturligvis, at forældre til skolebørn på den måde vil være i stand til at gå på arbejde.
I den anden ende af alderspekteret vil de ældre på plejehjemmene ikke denne gang blive spærret hermetisk inde med risiko for, at de undgår virussen men dør af tristesse. Der i et vist omfang være åbent for besøg under strenge sikkerhedsforanstaltninger.
Men selvom karantænen denne gang er mindre total og mere »menneskelig«, bliver det vanskeligt at opretholde samme disciplin som i foråret i en pandemi-træt befolkning.
Det viser de seneste dages uroligheder i Italien og tilløb til ballade i Spanien. Risikoen for, at det samme vil ske i altid protestparate Frankrig er overhængende.
Macron opfordrede da også indtrængende til »ikke at give efter for splittelsens gift«, inden han tændte et lille lys i mørket.
»Jeg dyrker håbet om, at vi med en kraftanstrengelse de kommende uger kan fejre julens og nytårets værdifulde momenter i familiens skød,« bekendte præsidenten.
Men inden vi når så langt, venter november, november, november, november.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
