Tyske politikere og den danske venstrefløj kan få noget at tænke over, hvis de får bladret sig hen til side 100 i De Grønnes nye valgoplæg frem mod valget til efteråret i Tyskland.
Der står det, at det mest sandsynlige medlem af en kommende ny regering »vil sætte en stopper for udvisninger til lande udsat for krig og kriser« – med en specifik tilføjelse, der især kan komme til at gøre ondt.