Analyse: Højrenational stormflod bremset i Italien – har »Il Capitano« mødt sit Stalingrad?

Efter en tilsyneladende ustoppelig sejrsrække inkasserede Matteo Salvini et sviende nederlag ved søndagens regionalvalg i Emilia-Romagna i Italien. Den højrenationale leders march mod magten i EUs tredjestørste land er ikke længere uafvendelig.

Matteo Salvini forlader podiet efter at have erkendt nederlaget i Emilia-Romagna. Den normalt upåvirkelige højrenationale leder var tydeligt skuffet over et resultat, der har landspolitisk betydning.   Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix

»Bonaccini er vores Sjukov,« hævdede en ældre italiensk vælger over for La Stampa, da resultatet stod klart. En historisk parallel, der forekommer en smule ude af proportion.

Stefano Bonaccini havde netop genvundet guvernørposten i Emilia-Romagna i Italien, mens Georgij Sjukov var manden, der vendte ved slaget i Stalingrad i Rusland.

Og mens Sovjet-generalens triumf blev begyndelsen til enden for Adolf Hitler og Nazityskland under Anden Verdenskrig, nøjedes den italienske socialdemokrat med at besejre Matteo Salvinis Lega ved urnerne.

Men selv om mindre kan gøre det, skal man ikke undervurdere betydningen af det signal, som vælgerne i den nordlige italienske region søndag sendte: Salvinis march mod magten i EUs tredjestørste land er ikke uafvendelig.

Den højrenationale leder er gået fra sejr til sejr de seneste to år. Store regioner som Lombardiet, Piemonte og Sardinien er blevet erobret eller generobret.

Og da han røg ud af regeringen i Rom, var det ikke som et resultat af vælgernes dom, men pga. Femstjernebevægelsens partnerbytte.

Det er Salvini selv, der har udskrevet valget i Emilia-Romagna – en traditionel rød højborg – ind i den fortælling. En sejr her ville lægge et næsten ubærligt pres på koalitionen mellem femstjerner og socialdemokrater for at udskrive valg.

I stedet ligner nederlaget et vendepunkt, der rækker langt ud over de regionale grænser, af flere årsager:

Protest mod populisme

Resultatet er ikke kun en sejr for centrumvenstrefløjen, men også for en spontant opstået græsrodsbevægelse. Bevægelsen, der kalder sig »sardinerne«, vender sig mod højrenational populisme.

Politikere skal passe deres arbejde med at styre landet i stedet for at sprede had via de sociale medier, lyder et af hovedbudskaberne med klar adresse til Salvini.

Sardinerne har allerede bredt sig fra Emilia-Romagna til resten af landet, og bevægelsen kan blive en vigtig spiller ved et kommende parlamentsvalg.

Sofavælgere mobiliseret

Bonaccini besejrede Salvinis protegé, Lucia Borgonzoni, klart med otte procentpoint. Men endnu vigtigere er tallene for valgdeltagelsen, hvis der er tale om en tendens.

Ikke færre end 67,7 pct. af vælgerne i Emilia-Romagna stemte mod blot 37,8 pct. ved det seneste valg for seks år siden.

Den tårnhøje deltagelse er efter al sandsynlighed et resultat af den politiske polarisering. Og hvis en stor del af sofavælgerne rejste sig for at stoppe Salvini i den nordlige region, kan det også ske i resten af landet.

Socialdemokrater styrket

Mens det socialdemokratiske Partito Democratico (PD), som Bonaccini tilhører, i sagens natur er styrket, fik Femstjernebevægelsen et katastrofevalg.

Samler centrumvenstrestemmerne sig om PD, vil partiet igen være i stand til at måle sig med Lega. Men lussingen vil samtidig forværre krisen blandt femstjernerne, hvis leder Luigi Di Maio forleden trak sig.

Og hvis regeringen bryder sammen, og der må udskrives et hurtigt valg, vil det være til Salvinis fordel.

Under alle omstændigheder står det efter søndagens afstemning klart, at »Il Capitano«, som Salvini kaldes blandt sine fans, ikke er usårlig.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa