Endelig fik Boris Johnson en sejr i Underhuset. Den var overvældende, og den kan potentielt blive afgørende for briternes Brexit. Ved endnu en sen afstemning stemte 438 for loven om et valg 12. december. Kun 20 stemte imod.
Dermed fik den britiske premierminister det valg, som han i ugevis har krævet. Han har lovet briterne, at et valg endelig vil »få klaret Brexit«. Meningsmålingerne er med ham og giver et tocifret forspring i forhold til udfordreren Labour.
Del: