Britisk julevalg kan blive en kamp om den konservative sjæl

Ken Clarke og Philip Hammond var indtil for kort tid siden indbegrebet af britisk konservatisme. Nu angriber de i hårde vendinger Boris Johnsons krav om et valg.

Theresa May har siden sin afgang som premierminister placeret sig i Underhuset ved siden af partiets nestor Ken Clarke. Det er hun fortsat med, efter at han blev ekskluderet for partigruppen, fordi han stemte imod Boris Johnsons Brexit-linje. Jessica Taylor/AFP/Scanpix/Ritzau

Nu får briterne et julevalg. Sent tirsdag aften stemte et overvældende flertal på 438 stemmer mod 20 i Underhuset for et valg 12. december. Det var også den første afgørende sejr i en afstemning for premierminister Boris Johnson.

En stor føring i meningsmålingerne gør ham og de konservative til favoritter til at vinde valget. Men for de konservative kan det blive blive en dobbelt kamp, der både gælder regeringsmagten og den konservative sjæl.