Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selvom EM er ovre for det danske fodboldlandshold, og skuffelsen er stor i truppen efter onsdagens knebne 1-2-nederlag til England i semifinalen, er der også grund til at være optimistisk.
Udviklingen i det danske spil og en ny energiskabende forbindelse mellem de danske spillere og fans giver landstræner Kasper Hjulmand tro på en lys fremtid for landsholdet.
»Vi er ærgerlige over, at vi ikke kom i finalen, men jeg kan sige med sikkerhed, at vi kommer til at angribe igen. Fremtiden er fyldt med håb og tro, for de her gutter er outstanding. Hele landet kan være stolte af de her spillere.«
»Vi har fået blod på tanden. Nogle hold skal have et tilløb til at nå langt. Det har vi også set med England, der også nåede semifinalen sidst (ved VM i 2018, red.),« siger Kasper Hjulmand.
Landstræneren påpeger blandt andet, der allerede om halvandet år er en VM-slutrunde. Yderligere halvandet år senere venter endnu en EM-slutrunde.
Landsholdsangriberen Martin Braithwaite mener også, at et medrivende og udviklende EM-forløb har styrket landsholdet forud for de kommende opgaver.
»Den her turnering giver selvfølgelig håb om noget endnu større, for vi har en fantastisk gruppe, og selvfølgelig kan vi opnå noget stort.«
»Der er ingen tvivl om, at vi lige skal lige sluge det her nederlag, men som Kasper Hjulmand også siger, så kommer vi til at angribe igen,« siger Martin Braithwaite.
Det danske landshold skal i aktion igen 1. september, når Skotland venter på hjemmebane i VM-kvalifikationen. De efterfølgende dage venter kampe mod Færøerne og Israel.
Danmark har allerede taget nogle store skridt frem mod at indløse billet til næste års VM-slutrunde i Qatar ved at have vundet de tre første kampe i kvalifikationen i marts med en samlet målscore på 14-0.
/ritzau/