Pride-direktøren svarer på kritik om to køn: »Der er ingen kvindekamp uden transkamp«

Intolerance og mangel på ægte mangfoldighed. Tre homoseksuelle aktivister har rettet en alvorlig kritik mod Copenhagen Pride og LGBT+ Danmark. I dette interview uddyber direktør for priden, Lars Henriksen, sine svar til kritikerne.

Der er tegn på oprør og splittelse i det danske lgbt-miljø.

Fredag stod tre homoseksuelle aktivister frem i Berlingske og kritiserede miljøet for at være intolerant over for bestemte holdninger og i særdeleshed over for personer, der afviger fra miljøets knæsatte definitioner af køn og seksualitet.